Mobning inden for kirkens mure overstiger resten af arbejdsmarkedet

Inde bag murene i folkekirken er det ikke alt sammen fryd og gammen. Forekomsten af mobning blandt ansatte i folkekirken er højere end på det resterende danske arbejdsmarked.

Det konkluderer en ny undersøgelse iværksat af Kirkeministeriet, hvor arbejdsmiljøet har været under lup.

Den landsdækkende undersøgelse er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 7570 ansatte i folkekirken. Her har 14,4 procent svaret, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat for mobning på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynets nationale overvågning af lønmodtageres arbejdsforhold viste i 2023, at det tilsvarende tal var ni procent på det danske arbejdsmarked.

Og det er slet ikke tilfredsstillende, at arbejdsmiljøet i kirken på den måde overgår det nationale niveau, lyder det fra Helsingør Stifts biskop Peter Birch.

- Det, der er afgørende, er, at vi ser i øjnene, at vi stadig har en udfordring med mobning og krænkelser. Det skal vi håndtere bedre, siger han.

Størstedelen af de adspurgte, der har angivet, de indenfor det seneste år har været udsat for mobning, svarer, at mobberen var et medlem fra menighedsrådet.

Det er ikke første gang, der er sat lys på arbejdsmiljøet i folkekirken og særligt menighedsrådet magt.

I sommeren 2022 afdækkede DR også problemer i folkekirken, og hvordan mange udfordringer var med de enkelte lokale menighedsråd, som leder størstedelen af de ansatte i folkekirkerne på nær præsterne.

Der er ingen krav til, hvad medlemmerne i menighedsrådene skal kunne, når de bliver valgt til menighedsrådet.

Dengang lød det fra Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig ledelse på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, at rådene er "folkevalgte amatører", hvorfor de i hans optik ikke har kompetencerne til at udøve det store ansvar, som de har.

Biskop Peter Birch anerkender også, at der er problematikker med menighedsrådsmedlemmer, som også viser sig i undersøgelsen.

- Det, der er folkekirkens styrke, er også folkekirkens akilleshæl. Den lokale forankring er med til at sikre en stærk folkekirke. Men der, hvor det ikke fungerer, forplanter det sig nemt i arbejdsmiljøet og det lokale kirkeliv, siger han til Ritzau.

Det er biskopperne, der fører tilsyn med menighedsrådene, og netop den opgave, mener han, skal styrkes. Men det nytter ikke at fjerne al ansvar fra menighedsrådene, understreger han.

Spørgsmål: Kan det være et problem, at I blot fører tilsyn og påtaler, hvis der er et problem, men at det i sidste ende er menighedsrådet selv, der beslutter om et givent medlem skal være i rådet eller ej?

- Jo, det kan man sige. Men det er en afvejning. For folkekirkens store styrke er, at vi har bredt ansvaret ud, så det er det lokale sogn, der vælger menighedsrådet, siger han.

- Der hvor udfordringen opstår, er, hvis ansvaret ikke løftes, fordi der er enkelte, der optræder uhensigtsmæssigt og krænkende. Så skal vi finde ud af, hvordan vi gør. Biskopper, provsterne og Landsforeningen har givet hinanden håndslag på, at vi nu styrker implementeringen af indsatser mod mobning.

/ritzau/