Annonce
Indland

Ny forskning: Skolebørn tror, de er supermænd

Foto: Polfoto, arkivfoto

Børn i skolens mindste klasser har et urealistisk positivt billede af, hvor dygtige, de selv er.

"Jeg er bare så god!"

Børn i skolens mindste klasser har et urealistisk positivt billede af, hvor dygtige, de selv er. Indtil de bliver teenagere - så mister de troen på egne evner. Det skriver Avisen.dk.

Det viser helt ny forskning fra Rockwool-fonden, der har undersøgt skolebørns hverdag.
- Man bliver mere realistisk, jo ældre man bliver, fordi man bliver evalueret mere, forklarer forsker ved Rockwool-fonden, Jane Greve til Avisen.dk.

Blandt de 7-11-årige mener seks ud af ti piger, at de er blandt de bedste i klassen til at læse. Det samme gælder for drengene i faget matematik. Den tiltro til egne evner er urealistisk, siger forskeren.
- Det kan jo ikke passe, at de alle sammen er blandt de bedste, siger Jane Greve.

Børnenes høje selvtillid i bøgerne har både fordele og ulemper. Det siger psykolog og professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, Charlotte Ringsmose.
- Man kan godt frygte, at de mindste børns tro på sig selv er et luftkastel. Man skal passe på, at man ikke tror, man er så god, at man ikke arbejder på at blive bedre, siger hun til avisen.dk.

Omvendt kan en følelse af at være god netop være det, der motiverer børnene og giver dem lyst til at gå i skole, tilføjer hun.

Mens de små poder bobler af boglig selvtillid, står det værre til for de 12-17-årige.
Her placerer langt færre sig selv i klassens top, og flere beskriver sig selv som dårlige til de to fag.
Ni procent af pigerne mener for eksempel, at de direkte er dårlige til matematik, mens det samme kun er tilfældet for halvt så mange af de yngste piger.

Samtidig skrumper børnenes kærlighed til læsning og matematik. Næsten hver femte teenagepige kan ikke lide at regne, og hver sjette teenagedreng hader læsning. Det kan have negative konsekvenser for både den enkelte og samfundet, når teenagere mister troen på egne evner og glæden ved at lære.

Det påpeger lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knoop.
- Når skolebørn mister troen på sig selv i forsøget på at blive klogere, er det alarmerende. Deres prognose for en uddannelse bliver dårligere, og de er mere tilbøjelige til at droppe ud og ende uden job, siger han til avisen.dk.

Man behøver dog ikke fastholde børn i en illusion om, at de er gode til noget, hvis det ikke passer, tilføjer han.
- Det gælder om at lære børn, at der er tusind måder at få succes på, så der skal også nok være en til dig. Og at det ikke handler om at være den bedste, men om glæden ved at lære og kunne bruge det, man lærer, til noget, siger Hans Henrik Knoop til Avisen.dk.

Ikke overraskende viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem, hvor god man er til et fag og hvor godt man kan lide det. Undersøgelsen er den nyeste udgivelse fra Rockwool-fonden om danske skolebørn og deres familier.

  • Foto: Polfoto, arkivfoto
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det