Danske og norske forskere har som de første påvist, at nulevende bakterier kan optage dna, der kan være flere tusind år gammelt.
Opdagelsen er gjort under et forsøg med en 43.000 år gammel dna fra en mammut, og resultaterne er nu blevet offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences USA (PNAS).
Ph.d. Søren Overballe-Petersen fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet har været førsteforfatter på den videnskabelige artikel.
- Vi har længe vidst, at bakterier kan optage lange intakte stykker dna, men man har hidtil antaget, at korte dna-fragmenter er biologisk inaktive. Vi har nu vist, at denne antagelse var forkert.
- Så længe der bare er lidt dna tilbage, er der en mulighed for, at bakterier kan genbruge dna'et, siger han i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Den danske forsker mener, at opdagelsen kan få stor betydning herhjemme.
- Det betyder for eksempel, at på hospitaler, hvor man har problemer med vedholdende antibiotika-resistens, bør man i nogle tilfælde begynde at tænke i, hvordan man fjerner dna-rester.
- Hidtil har man koncentreret sig om at slå levende sygdomsbakterier ihjel, men det er altså ikke nok i de tilfælde, hvor andre bakterier bagefter kan genbruge dna-stumper, der bærer antibiotika-resistens, siger Søren Overballe-Petersen.
/ritzau/