Annonce
Indland

Nyt sarsvirus bekymrer danske forskere

Verden kan stå over for en alvorlig epidemi med et nyt sars-lignende virus. Det vurderer forskere, der har undersøgt det nye virus.

Det er dog endnu for tidligt at sige, om epidemien kommer.

- Det nye sarsvirus har indtil videre slået halvdelen af de, der har fået det, ihjel, siger Rune Hartmann, der er lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Rune Hartmann har været med i en international forskergruppe, der netop har undersøgt det nye virus.

- Det ville lige nu være et rent gæt, hvis man prøver at forudsige risikoen for en epidemi. Men der er ikke noget i vores data, der siger, at der ikke kommer en epidemi, siger Rune Harmann.

Virusset er et såkaldt coronavirus, som ligner et influenzavirus. Ud over de almindelige symptomer, som den slags giver, kan det nye virus, der foreløbigt hedder HCoV-EM, medføre både nyresvigt og svær lungebetændelse hos de smittede.

Foreløbigt er fem mennesker døde efter at være blevet smittet. Alle kom enten fra Mellemøsten eller formodes smittet på rejser i området.

- Da sars kom, var vi relativt uforberedte. Vi, der arbejder med det, bør derfor være bekymrede, så vi kan sikre, at vi er bedre forberedte den her gang, siger Rune Hartmann.

Laboratorieforsøg tyder på, at det nye virus smitter lige så let som forkølelse.

- Der er desværre ikke nogen tegn på, at vores immunforsvar har styr på den, siger Rune Hartmann.

Forskergruppen fandt dog også frem til, at man kan behandle de smittede forholdsvis effektivt med interferoner. Det er proteiner, der stimulerer immunsystemet.

- Dem bruger man i forvejen til at behandle andre sygdomme, blandt andet leverbetændelse, så de findes i forvejen på hospitalerne, siger den danske forsker, hvis rolle i den internationale forskergruppe især har været at undersøge behandlingsmulighederne.

- Det virker i vores forsøg rigtigt godt. Så jeg er bekymret, men jeg er også optimistisk, for jeg mener, at vi er bedre forberedt end sidst, siger Rune Hartmann.

Det er også lykkedes forskergruppen, der har arbejdet under ledelse af Volker Thiel fra Kantonal Hospitalet i Schweiz, at producere en test, der hurtigt kan fastslå, om en person er inficeret med det nye virus.

Dermed vil man også hurtigere kunne sætte en behandling i gang.

Det nye virus er allerede konstateret i Europa, nemlig i Storbritannien, hvor tre medlemmer af samme familie blev smittet. Et af familiemedlemmerne var netop kommet hjem fra en rejse til Mellemøsten og har formentlig smittet de to andre. De er alle indlagt på hospitalet.

/ritzau/

Annonce
Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition