At otte-ni procent af de højtlønnede får tillæg til folkepensionen, skyldes sløseri, mener forbrugerøkonom.
Otte eller ni procent af højtlønnede får tillæg til deres folkepension, selv efter de har haft en helt arbejdsliv til at spare op. Det viser en undersøgelse fra ATP, skriver Politikken mandag.
Alligevel tvivler forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen på, at det er tale om spekulation fra de højtlønnede, som bevidst forsøger at gøre sig "fattige" nok til at få tillæg.
- Dybest set giver det ikke mening. Det kan være, det giver mening for nogle få, men der er tale om et lille antal mennesker, siger hun.
- Jeg tror, at det er de færreste, der spekulerer i det. Det har jeg svært ved at se for mig. Specielt hvis man er højt lønnet, for de er vant til at have en vis livsstil, og så er springet ned til en folkepension langt. Selv hvis det er med tillæg.
Ifølge hende består gruppen hovedsageligt af folk, der på den ene eller anden måde er deres egen chef. Det kan være kunstnere eller iværksættere med egen virksomhed.
- Det er ret tydeligt, at hvis du kan få folkepension og tillæg, selvom du er højt lønnet, så er det, fordi du ikke har fået sparet op. Det tyder på, at du har haft en karriere, hvor du ikke har været ansat, siger hun.
- For de fleste funktionærer derimod er der taget højde for pensionen, typisk som en del af lønaftalen.
Da Ann Lehmann Erichsen ikke tror, der er tale om en bevidst manøvre, men i stedet sløseri eller glemsomhed, mener hun, at det vil være en god idé at indføre tvungen opsparing, som flere økonomer foreslår.
- Af hensyn til folk er det måske en god idé, at der skal være pligt til at spare op, siger hun.
Folkepensionen består af et månedligt grundbeløb på 5997 kroner med mulighed for at få et pensionstillæg på op til 6261 kroner om måneden.