Det er nødvendigt at målrette sundhedskampagner mod indvandrere, mener oppositionen. V og DF strider imod.
15 millioner kroner skal sættes af til at målrette sundhedskampagner mod indvandrere, mener de radikale.
Socialdemokraterne bakker op, mens Venstre og DF fastholder, at borgerne skal lære dansk.
- Det er nødvendigt at bruge det sprog, som mennesker forstår. Det kan ikke nytte, at vi kører det hele på dansk, når indvandrere i dag udgør 7,5 procent af befolkningen, siger sundhedsordfører Lone Dybkjær (R).
Konkret ønsker de radikale at få afdækket, hvilke sundhedsmæssige udfordringer, der presser sig på for ikke-dansktalende grupper - og derpå målrette kampagnerne:
- Det er eksempelvis nok ikke så relevant at lave alkoholkampagner til de tyrkisktalende borgere.
- Men når det handler om at bekæmpe for eksempel fedme, vil det være relevant at udvide kampagnerne til også at omfatte de tre største fremmedsprog, siger Lone Dybkjær til Information.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk en forhøjet forekomst af sygdomme som for eksempel diabetes, kroniske lungesygdomme, hjertesygdomme, hiv/aids og provokerede aborter.
- Der er derfor behov for at styrke forebyggelsesindsatsen rettet mod disse grupper, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Men det bliver ikke med fremmedsprogede kampagner, hvis det står til Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen, som er lodret imod forslaget.
Hun henviser til, at man i dag har en integrationsperiode, hvor kommunerne bistår de nye borgere i et forløb, der skal integrere i det danske samfund:
- Og der er det kommunerne, der afgør, om noget skal kommunikeres på fremmedsprog. I samme periode modtager man danskundervisning, så man efterfølgende taler sproget, siger hun til Information.
/ritzau/