Annonce
Indland

Over 600.000 seere så amputeret landshold tabe i Slovakiet

Spillere fra den danske 2. division udgjorde stammen på det danske fodboldlandshold, der onsdag tabte 0-3 i Slovakiet. Foto: Ronald Zak/Ritzau Scanpix

Landskampen mod Slovakiet trak flere seere end forårets venskabskampe op til VM i fodbold.

Selv om det danske fodboldlandshold stillede med et hold af ukendte spillere i onsdagens venskabskamp mod Slovakiet, var der stor interesse for at se kampen i fjernsynet.

Således så 624.500 tv-seere med på Kanal 5, da holdet tabte 0-3, oplyser Kantar Gallup.

Dermed var der flere seere end til de fire venskabskampe, som landsholdet med de vante profiler spillede op til VM-slutrunden i Rusland i sommer.

Hos Discovery Networks, der ejer Kanal 5, er der glæde over den store interesse, men direktør Christian Kemp er utilfreds med, at det normale landshold ikke var på banen.

- Selv om vi selvfølgelig er glade for, at seerne finder frem til landsholdet på Kanal 5, så er det isolerede seertal for kampen ikke det vigtige i den her sammenhæng.

- På trods af erstatningslandsholdets store indsats fastholder vi også, at vi ikke kunne vise det produkt, vi og de danske fans forventede og har betalt for, siger Christian Kemp i en pressemeddelelse.

Det danske landshold bestod i onsdagens kamp af 23 spillere fra 2. division, Danmarksserien og futsallandsholdet.

De var udtaget, fordi de normale profiler havde meldt fra som følge af en konflikt mellem DBU og Spillerforeningen om en ny landsholdsaftale.

DBU havde forsøgt at skaffe spillere fra både Alka Superligaen og 1. division, men det lykkedes ikke, og derfor blev det spillere fra rækkerne under, som repræsenterede landsholdet i kampen mod Slovakiet.

Landsholdet spillede i månederne inden VM venskabskampe mod Panama, Chile, Sverige og Mexico.

Alle kampene blev vist på Kanal 5, og antallet af seere var mellem 364.000 og 551.500.

Kantar Gallup oplyser, at seertallet for onsdagens kamp mod Slovakiet bliver en smule højere, fordi genudsendelser ikke er med i opgørelsen endnu.

Danmark spiller mod Wales i turneringen Nations League søndag i Aarhus, men det er endnu uvist, hvilke spillere der løber på banen.

  • Slovakia Denmark Soccer
    Spillere fra den danske 2. division udgjorde stammen på det danske fodboldlandshold, der onsdag tabte 0-3 i Slovakiet. Foto: Ronald Zak/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det