Annonce
Indland

Persson tror stadig på euroen i Sverige

Göran Persson er socialdemokrat og tidligere svensk statsminister. Den 20. januar fylder han 75, og han er ikke gået på pension endnu. Han er bestyrelsesformand for banken Swedbank. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters

Som statsminister forsøgte Göran Persson forgæves at indføre euroen i Sverige. Nu fylder han 75, og han forventer, at euroen gradvist afløser den svenske krone.

Ikke mange svenskere tvivler på Göran Perssons indsigt i økonomiske forhold.

Han tilskrives en stor del af æren for, at Sverige kom i gang igen efter den økonomiske krise i 1992 og 1993.

Først var han finansminister, siden statsminister i 10 år frem til 2006.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er efterhånden nogle år siden, men Persson giver stadig lyd fra sig. Han fylder den 20. januar 75, og han arbejder endnu. Han er bestyrelsesformand i Swedbank.

Og han blander sig stadig i svensk økonomi. I september 2023 sagde han i et interview med programmet "Ekot" i svensk radio, at han tror, at Sverige indfører euroen.

Tilbage i 2003, da han var statsminister, udskrev han folkeafstemning om at indføre euro i Sverige.

Den vejledende folkeafstemning gav et nej, så Sverige har stadig sin krone.

Men løbet er ikke kørt, mener Persson. Og det er ikke nødvendigt med en ny folkeafstemning.

- Det, der vokser frem, er en situation i Europa, hvor vi alle må holde sammen, herunder i sikkerhedsspørgsmål.

- Ud fra det perspektiv bliver den økonomiske udvikling og politik meget vigtig. Her må Sverige være med, sagde han til "Ekot".

- Jeg tror, at euroen gradvist glider ind i økonomien.

Perssons politiske karriere stoppede, da han tabte valget i 2006. Herfra begyndte han at beskæftige sig med forskelligt bestyrelsesarbejde.

Men tilbage i 2014 var der op til riksdagsvalget forlydender om, at Socialdemokraternas partileder, Stefan Löfven, ville gøre Persson til udenrigsminister, hvis han vandt magten.

Löfven vandt, men Persson kommenterede hverken før eller efter valget rygterne, der viste sig ikke at blive til noget.

Det betyder ikke, at Persson er tavs. Som bestyrelsesformand i Swedbank udtaler han sig på bankens vegne, og for nogle år siden talte han også med Expressen om sin ungdom på Örebro Universitet, hvor han studerede sociologi.

- Det var en sorgløs tid med en farlig holdning til alkohol. Vi drak alt for meget, og mange tog skade af det.

Den unge studerende fra Södermanland syd for Stockholm blev dog ikke mere skadet, end at han gjorde karriere hos Socialdemokraterna.

Først i kommunalpolitik, hvor han var borgmester i Katrineholm. Siden kom han i Riksdagen i Stockholm.

Hans første ministerpost var som undervisningsminister i 1989. I 1994 blev han finansminister.

Og fra da af viste han, at han kan noget med nationaløkonomi. Han havde posten i to år, indtil han blev statsminister, og han fik med reformer bugt med statsunderskud og stor arbejdsløshed.

Alt var dog ikke bare fremgang og gode tider for Persson og Sverige.

I efteråret 2002 blev landet og Persson personligt hårdt ramt, da udenrigsminister Anna Lindh blev stukket ihjel i et varehus i Stockholm.

Göran Persson har været gift tre gange og har to døtre fra første ægteskab. Siden 2003 har han været gift med Anitra Steen.

/ritzau/

  • Swedbank top management visit Tallinn
    Göran Persson er socialdemokrat og tidligere svensk statsminister. Den 20. januar fylder han 75, og han er ikke gået på pension endnu. Han er bestyrelsesformand for banken Swedbank. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters
Annonce
Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer