Blot en ud af tre byrådspolitikere, der varetager bestyrelsesposter i kommunale institutioner, har modtaget et kursus eller en anden form for introduktion til bestyrelsesarbejdet af kommunen.
Som nyt byrådsmedlem kan man gå fra at være pædagog eller it-konsulent den ene dag til den næste dag at være juridisk ansvarlig for komplekse beslutninger og milliarder af skattekroner. Det sker, når en lokalpolitiker indtræder som bestyrelsesmedlem i eksempelvis et offentligt ejet forsyningsselskab eller havneselskab.
Blot en ud af tre byrådspolitikere, der varetager bestyrelsesposter i kommunale institutioner, har modtaget et kursus eller en anden form for introduktion til bestyrelsesarbejdet af kommunen. Det viser en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 790 lokalpolitikere med sidehverv. Og adspurgt om de overvejende grunde til, at lokalpolitikeren sidder i bestyrelsen, svarer kun 10 procent, at det er, fordi vedkommende er den mest kompetente til opgaven.
Det lave fokus på kompetencer og bestyrelsesuddannelse vækker forundring blandt ledelseseksperter:
- Der er en risiko for, at det ikke er en kvalificeret måde, at opgaverne bliver varetaget på, og det er bekymrende, siger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS til Politiken. Han peger på, at en af bestyrelses væsentligste opgaver er at føre tilsyn med virksomhedens direktion og økonomi samt sørge for, at den udvikler sig.
Formand i Kommunernes Landsforening Erik Nielsen (S) mener ikke, at eksterne kandidater nødvendigvis vil give mere værdi til de kommunale selskaber.
- Vi møder ofte den her diskussion om, at man skal have professionelle ind i bestyrelserne. Men vi mener selv, vi er gode professionelle, fordi vi faktisk ved rigtig meget om, hvad vi taler om, i de bestyrelser, vi sidder i, siger Erik Nielsen til Politiken.
-
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
