Præster og imamer kan kun komme på centrene, hvis de har en privat aftale med en beboer.
I Danmark er præster ansat på sygehuse og i fængsler. Og skoler samarbejder med den lokale præst, så elever kan gå til konfirmationsforberedelse i skoletiden.
Men på de stadig flere asylcentre, som er blevet oprettet de seneste måneder, er præster og andre religiøse forkyndere som for eksempel imamer uønskede, skriver Jyllands-Posten.
De kan kun komme på centrene, hvis de har en privat aftale med en beboer og kun besøger ham eller hende.
Fra asylcentrene lyder det blandt, at centrene skal være religionsneutrale steder.
- Religion er en privat sag, og derfor vil vi have, at beboerne kan gå på gangene uden at blive opsøgt for eksempel af en præst, siger Anne La Cour, asylchef i Røde Kors, til Jyllands-Posten.
Nina Svendsen, der er souschef for de 12 asylcentre, som Jammerbugt Kommune driver, forklarer, at præster heller ikke kan sætte et opslag op om, hvor og hvornår der er gudstjeneste.
Politikken på asylcentrene møder kritik fra blandt andet kirken, som mener, det er vigtigt, at asylsøgerne bliver konfronteret med den kristne kulturarv.
Henrik Højlund, sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, siger til Jyllands-Posten:
- Vi bør stå ved, at Danmark er et land med kristen kultur og en kristen arv. Derfor er det da et mærkeligt signal at sende til asylsøgere, som kommer hertil, at de ikke må møde en præst.
Til avisen udtrykker flere biskopper dog sympati for beslutningen om, at præster og imamer ikke frit kan tilgå asylcentrene.