Ondskabsfulde trusler og gale breve er en del af jobbet for mange danske præster.
Tre ud af ti præster er blevet truet, og hver tiende har oplevet det flere gange. Det viser en ny undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt 558 sognepræster.
I mange tilfælde udspringer truslerne af konflikter med menighedsrådet eller andre kolleger, henvendelser fra psykisk ustabile borgere eller præstens deltagelse i den offentlige debat.
Ifølge Tilde Binger, medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse, er trusler mod præster et velkendt problem. Men det er ikke noget, man taler om.
- I de små lokalsamfund på landet ved alle, hvem præsten er. Det betyder, at du får et vist mål af breve og mails fra gale mennesker. Det er et vilkår ved jobbet, siger hun til Avisen.dk.
Hun hører desuden jævnligt om kvindelige præster, der har problemer med stalkere - altså personer, som forfølger og chikanerer dem.
Begge dele er svære at tage hånd om, fordi præsten i princippet har pligt til at tage sig af alle, der henvender sig, og samtidig er underlagt udvidet tavshedspligt.
- Trusler er en gråzone. Med mindre man bliver truet på livet, må man faktisk ikke bryde tavshedspligten og gå videre med det, siger Tilde Binger.
- Det er et eksempel på, at præster fanges i et sammenstød mellem idéen om, at deres job er et kald, og hvad der er rimeligt at finde sig i, tilføjer hun.
Ole Bloch Knudsen, der er klinisk psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, siger, at problemerne bør tages seriøst, for de kan give psykiske konsekvenser som depression, angst eller traume.
- Præster er udsatte, fordi de er så offentligt eksponerede. Samtidig er der er en speciel ledelsesstruktur, hvor konflikter med et menighedsråd nemt kan eskalere, siger han til Avisen.dk.
Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrer truede præster til at søge råd og vejledning hos biskoppen, og grove trusler skal anmeldes til politiet, siger han.
/ritzau/
