Annonce
Indland

Private vil hjælpe hval ud af Hobro Havn

Susan Sand hoppede 28. november i vandet for at hjælpe hvalen. Hun har nu samlet over 100 mennesker, der vil give det et nyt forsøg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvalen, der er svømmet ind i Hobro Havn, lever stadig. Private vil forsøge at skubbe den ud i havet igen.

Den ti meter lange hval, der siden 27. november har svømmet rundt i havnebassinet i Hobro, giver ikke så let op.

Vildtkonsulent i Naturstyrelsen Ivar Høst var i sidste uge af den overbevisning, at hvalen var syg og havde få dage tilbage at leve i.

Mandag kan han meddele, at hvalen har det ganske godt, og nu vil private forsøge at redde den.

- Et initiativ er under opsejling, hvor private vil forsøge at skubbe den ud af fjorden.

- Vi har måske vores tvivl om, det kan lykkes, men vi vil ikke stille os på tværs. Vi vil observere forsøget, siger Ivar Høst.

Susan Sand, der i sidste uge hoppede i det iskolde vand for at redde hvalen, er initiativtager bag redningsplanen.

Hun henvendte sig til Ivar Høst i weekenden, og mandag meddelte han så personerne bag projektet, at Naturstyrelsen er åbne for forsøget.

En del af planen er, at man vil lave støj i vandet, samtidig med at flere både skal sejle bag hvalen, så man kan presse den ud af fjorden.

- Vi har en plan, og det bliver kæmpestort. Vi vil gerne bruge tilskuerne på havnen aktivt i planen. Vi er lige nu mellem 120-150 personer, der vil hjælpe, siger Susan Sand.

Hun kan ikke sige noget om, hvornår de vil forsøge at redde hvalen. Først skal de snakke med eksperter, så de ikke bringer sig selv eller hvalen i fare.

- Hvalen kan risikere at dø, og det ved vi godt, men vi prøver ikke at skade den, og vi vil ikke røre den fysisk, siger hun.

Naturstyrelsen vil ikke hjælpe med redningsaktionen, og det skuffer Susan Sand.

- Jeg synes, det er sørgeligt, at der ikke bliver gjort noget. For mig virker det måske lidt som om, at de ikke ved, hvad de skal gøre, siger hun.

Ivar Høst besøger hvalen næsten hver dag, og ser ingen forandring i hvalens tilstand.

- Den svømmer på samme måde som hidtil. Jeg var der så sent som i går, og det ser ikke ud til, at den er blevet ringere, siger han.

Biolog Carl Kinze siger mandag til DR, at hvalen er en sejhval og ikke en vågehval, som først antaget.

- Når en ekspert som Carl Kinze siger det, så læner jeg mig helt trygt op ad ham, siger Ivar Høst.

Sejhvalen er en moderat truet dyreart, men det ændrer ikke på Naturstyrelsens planer for den.

- Som myndighed vil vi ikke forsøge at redde den. Vi afventer situationen, og naturen må gå sin gang, siger Ivar Høst.

  • Susan Sand hoppede 28. november i vandet for at hjælpe hvalen. Hun har nu samlet over 100 mennesker, der vil give det et nyt forsøg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød