Den form for bibeskæftigelse, der koster Jon Stephensen jobbet som direktør på Gasværket, er et levn fra dengang teatrene var privatejede, mener professor.
Den indtil i fredags så succesfulde Jon Stephensen var ikke sen til at kalde sin fyring som teaterchef for Gasværket i København for justits- og karaktermord. Men den vurdering er forkert, siger leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Århus Universitet, professor Jørn Langsted.
Teaterchefen havde ikke informeret bestyrelsen om en indtjening på omkring 270.000 kroner ved siden af sin normale løn, og den slags bibeskæftigelse hører fortiden til, siger Jørn Langsted. Dengang der var tale om private og ikke som i dag offentligt støttede teatre.
- Man giver teaterchefer et årligt beløb på cirka 800.000 kroner plus en bonus på 120.000. Det er en rimelig høj løn, som man giver dem for at bruge deres arbejdskraft på det teater, de er sat til at lede, og for at de ikke skal skaffe sig bijob her, der og alle vegne. Og hvis de gør det alligevel, skal deres bestyrelse have det at vide. Altså, hvor svært kan det være, siger Jørn Langsted.
Biindtjeningen gik ind på Jon Stephensens private konto i form af 170.000 kroner for scenografien til "Elsk mig i nat" på Gasværket samt lige under 100.000 for opsætningen af samme forestilling i Tivoli.
Fyresedlen, som blev givet af arbejdsgiveren Københavns Teater og en enig bestyrelse i Gasværket, er i dele af teaterverdenen blevet kaldt en overreaktion. Jørn Langsted mener dog umiddelbart, at grundlaget for fyringen er til stede.
- Hvis det er fuldstændigt utvetydigt, at hans bestyrelse ikke vidste noget om det her, og det går stik modsat af, hvad der står i kontrakten, så kan jeg ikke se, hvad man skulle have gjort andet end at fyre ham, siger Jørn Langsted.
/ritzau/
