Annonce
Indland

Provinslufthavne har for få afgange

- Det at Cimber forsvandt, kom ikke bag på ret mange. Men at hullet efter dem var så svært at få dækket, havde vi ikke regnet med.

Med disse ord sammenfatter direktør for Sønderborg Lufthavn, Anders Sørensen, udviklingen i det første halve år, efter flyselskabet Cimber Sterling gik konkurs.

Selskabet sad på halvanden af det danske marked for indenrigsflyvninger, og selvom nye aktører er kommet til på flyvningerne fra provinsen til København, så flyver flyene ganske enkelt ikke nok til at betjene behovet hos landets virksomheder.

- Især i Jylland er der tændt en diskussion om, at luftfartsbetjeningen er blevet for tyndbenet. Vi hører det især i forhold til Karup, men også i forhold til Sønderborg og Aarhus. Der er færre afgange, og det svækker virksomhedernes tilgængelighed, giver dem længere transporttid og dermed flere omkostninger, konstaterer Michael Svane, direktør i DI Transport.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at passagertallene på de danske indenrigsruter faldt med 27 procent i tredje kvartal 2012, som var det første efter Cimber Sterlings konkurs, når man kigger i forhold til samme kvartal året før.

Og den udvikling vil kun fortsætte, hvis der ikke kommer flere afgange, spår Michael Svane.

- Den ultimative konsekvens er, at man fravælger flyet, og når virksomhederne oplever, at luftfartsbetjeningen bliver ringere, kan det i sidste ende føre til, at man spørger sig selv, om det er det rigtige sted, man holder til, advarer han.

Luftfartsekspert Ole Kirchert Christensen, som ejer rådgivningsvirksomheden Travelbroker, vurderer, at især to af de jyske lufthavne har et opland, der burde kunne trække flere flyafgange.

- Der er lufthavne, der er underservicerede, og det gælder specielt Aarhus Lufthavn, som betjener Danmarks næststørste by med seks afgange om dagen, mens Karup, som betjener det midt- og vestjyske med tre til fire afgange om dagen. Det er noget lavere end vi så tidligere, og min vurdering er, at der er marked til mere, siger eksperten.

Både i Aarhus og i Sønderborg Lufthavn, erkender de respektive direktører, at deres afgangsfrekvens til København har været utilstrækkelig siden Cimber Sterlings konkurs.

- Passagererne vil gerne flyve mere, hvis der kommer flere fly, og flyselskaberne vil gerne lave flere afgange, hvis der kommer flere passagerer. Det er hønen og ægget, og det er en dødsspiral den ene vej og en successpiral den anden vej, konstaterer Anders Sørensen fra Sønderborg Lufthavn.

Heldigvis kan både han og direktør Ole Paaske fra Aarhus Lufthavn nu melde, at der er flere flyafgange på vej.

- Der kommer øget frekvens på Aarhus-København, og det gør der snart, varsler Ole Paaske, som kalder det "altafgørende" for lufthavnen, at den har hyppige flyvninger til hovedstaden.

Til gengæld ser fremtiden mere usikker ud i Karup.

- Vi går alt for at støtte op om de selskaber, der flyver herfra, men i et liberaliseret marked, der er det luftfartsselskaberne, der bestemmer, hvornår og hvor meget de flyver. Der er mange, der snakker, men vi har ikke noget konkret, forklarer lufthavnens direktør, Erik Jakobsen.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød