400 psykologer raser over, at deres forening opfordrer en kollega til at bryde sin tavshed i retssag om tortur
Det vil ødelægge fortroligheden i mange terapiforløb, hvis en psykolog tvinges til at bryde sin tavshedspligt.
Sådan lyder det fra mindst 400 psykologer i en støtteerklæring til psykolog Merete Lindholm, som Østre Landsret vil tvinge til at udtale sig i en sag om mulig tortur af fanger i Afghanistan.
- Det er forkasteligt. Hensynet til den pågældende klient vejer rigtig tungt. Jeg er bange for, at det vil ødelægge tillidsforhold mellem soldater og forsvarets psykologer, siger professor Ask Elklit fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.
- Og på længere sigt vil det være med til at svække det tillidsforhold, som klienter har til deres psykologer. Nemlig troen på at psykologen respekterer det, der bliver sagt i fortrolighed, ikke bliver bragt videre, siger han.
Ask Elklit står bag indsamlingen af støtteerklæringer til Merete Lindholm, der har været psykolog for en militær tolk, der tidligere har fortalt om torturen i retten, men siden trukket i land.
Angiveligt har han også fortalt Merete Lindholm om episoderne og vist hende billeder. Det er det, retten nu vil have hende til at be- eller afkræfte - men ikke hvis det står til Ask Elklit og de godt 400 kolleger.
- Hun skal holde fast i sin tavshedspligt. Det er, fordi de ikke kan få det belyst fra andre sider, at de kan ikke få det fra det primære vidne, og de kan ikke få det fra andre kilder, at de nu vil afhøre hende, siger han.
Dansk Psykolog Forening har hidtil også bakket op om Merete Lindholm, men har nu besluttet sig for at opfordre hende til at tale i retten. Det sker, efter at Procesbevillingsnævnet har besluttet, at afgørelsen fra Østre Landsret ikke bliver en sag for Højesteret.
- Det er jeg ikke glad for. De vender på en tallerken og bøjer sig i støvet for landsretten. Jeg synes ikke nødvendigvis landsretten har ret, og psykologforeningen har ikke fået lov til at se alle de bilag, der er i sagen, så de kender måske ikke hele baggrunden, siger han.
Han mener samtidig, at det åbner en ladeport i forhold til, hvordan hun vil blive brugt i retten.
- De kan spørge til alle mulige andre ting også for at få en vurdering af hans troværdighed som kilde. Og det er forkert, mener jeg.
/ritzau/