Annonce
Indland

Putin-kritik ventes at lokke rekordmange til parade

Foto: Nikolai Linares /Scanpix

Tusinder af homoseksuelle og deres støtter går lørdag eftermiddag gennem Københavns gader ved årets Copenhagen Pride-parade.

Arrangørerne regner med, at der er tale om den største parade nogensinde. 17.000 forventes at deltage i turen fra Frederiksbergs Rådhus til Københavns Rådhus efter en uge med regnbuefarvede arrangementer og fester i hovedstaden.

Netop i år er det særlig vigtigt at markere kampen for homoseksuelles rettigheder, mener Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, der selv går med i paraden.

- Det er godt, at vi kan markere kampen for lige muligheder og retten til at være den, du er. Jeg synes, kampen mod Putins indskrænkning af homoseksuelles frihed er god at få markeret, siger han.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere på sommeren sat sin underskrift på en kontroversiel lov, der forbyder, hvad loven kalder "propaganda for utraditionelle seksuelle relationer".

Tidligere på ugen deltog omkring 10.000 danskere i en demonstration mod den såkaldte homolov, der ifølge menneskerettighedsorganisationer blandt andet har ført til, at russiske ekstremister stort set uhindret kan gå til angreb på bøsser og lesbiske i landet.

- Homoseksuelle i Danmark kan jo fejre, at man har fået lige rettigheder på næsten alle områder. Men det er også vigtigt at markere, når man ser, at det er homoseksuelle i andre lande, der bliver forfulgt, siger Simon Emil Ammitzbøll.

- Det er vigtigt, at vi gør det klart over for russerne, at vi ikke bare ser stiltiende til. Det er vigtigt både for de russiske homoseksuelle, men også for alle de homoseksuelle i andre lande som Iran og Uganda, der heller ikke kan leve frit, siger han.

Blandt andre Muskelsvindfonden, DSB, Nykredit, Novo Nordisk, Spies Rejser, Venstres Ungdom og Folketeatret deltager i paraden, som slutter med fest og livemusik på Rådhuspladsen.

/ritzau/

  • Foto: Nikolai Linares /Scanpix
Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM