Dansk Arbejdsgiverforening frygter, at beskæftigelsesprojekt for de svageste viser sig at være "en ommer".
Kun 31 personer er kommet i fast arbejde som led i et storstilet beskæftigelsesprojekt, der skulle få de svageste danskere ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse frem for at lade dem blive parkeret på passiv forsørgelse, herunder førtidspension.
Ifølge Berlingske viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at blot 31 ud af de 1129, der foreløbig har afsluttet et såkaldt ressourceforløb, er kommet i fast beskæftigelse, mens 115 er kommet i fleksjob.
Samme billede går igen i en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har undersøgt, hvad de 604 personer, der var i ressourceforløb i 2013 og 2014 lavede et halvt år senere.
Blot 14 var kommet i job, 84 i fleksjob, mens 314 alligevel endte med at få førtidspension. Ingen er kommet i uddannelse.
KL har foretaget en rundspørge blandt kommunerne, der viser, at mange borgere ikke er motiverede til at komme i arbejde igen.
- Og det er klart, at hvis folk ikke er motiverede, er det svært at skabe nogle gode forløb, siger Niels Ahrendt, kontorchef i KL, som dog både tror og håber på bedre resultater på sigt.
Der har været bred politisk opbakning bag ressourceforløbene, der trådte i kraft 1. januar 2013. Idéen er, at unge og voksne under 40 år som udgangspunkt ikke kan få førtidspension, før de har været igennem et ressourceforløb.
Forløbet foregår i kommunerne og varer mellem et og fem år. Det kan blandt andet være aktivitetstilbud eller mentorstøtte.
Der er knap 12.000 forløb i gang lige nu på landsplan, og 68 procent af dem har varet i under et år.
Derfor mener beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), at det er for tidligt at vurdere, om ressourceforløbet har haft den ønskede effekt.
Underdirektør i DA, Erik Simonsen, siger:
- Hvis det her mønster fortsætter, så er det en ommer.
-
Beskæftigelsesministeren mener det er for tidligt at vurdere, om ressourceforløbet har haft den ønskede effekt. Foto: Jens Dresling. Polfoto
