Regeringen stiller karakterkrav i uddannelsesreform

Regeringen er nu klar til at stille konkrete karakterkrav til unge, der vil ind på landets erhvervsuddannelser. I det udspil til en reform på området, som regeringen inden længe fremlægger, indgår kravet om, at elever skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen.
Det erfarer Politiken torsdag fra centrale kilder.

Mens de beståede eksaminer ser ud til at blive hoveddøren til erhvervsskolerne, kommer der angivelig også to andre veje ind: Hvis eleven allerede på forhånd har sikret sig en praktikplads. Eller gennem en optagelsessamtale og -prøve. Begge er dog kattelemme, der vil gælde i langt mindre omfang end for de karaktermæssigt kvalificerede.

Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, bekræfter, at karakterkravene ser ud til at blive en del af regeringens udspil - om end ikke som eneste vej ind på uddannelsen.

- Det er helt naturligt at sige, at man som udgangspunkt skal have bestået dansk og matematik for at kunne blive elektriker, sosu-assistent eller maler. Du har brug for at kunne læse og regne i de fag, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.

S-ordføreren henviser til, at der skal oprettes en 10.- klasse-linje, der direkte skal ruste unge med faglige udfordringer til erhvervsskolerne, ligesom der oprettes en såkaldt fleksuddannelse. Karakterkravene har længe været det store stridspunkt i uddannelsesdebatten - ofte med regeringen i en skeptisk rolle.

Regeringen afviste at skrive det ind i sommerens reform af folkeskolen, selv om de borgerlige partier pressede på. Og i foråret brød et trepartssamarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter sammen, fordi parterne ifølge regeringen gik for langt i deres anbefalinger. En af anbefalingerne var de beståede eksaminer som adgangskrav.

Også i SF har der i årevis været skepsis over for ideen. Men partiets holdning er nu afklaret, siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

- Det har været en udvikling, vi har været igennem det seneste par år. Tidligere var vi ikke så glade for det, men vi bliver nødt til at se på, at faglige færdigheder spiller en rolle. Vores synspunkt er nu, at grundlæggende kundskaber er nødvendige for uddannelsen. Det kan bare ikke stå alene, siger Lisbeth Bech Poulsen til Politiken.

Forbundssekretær i 3F Ejner K. Holst er glad for det, han betragter som en »ny position fra regeringen«.
- Det er da fornuftigt, at de har lyttet til rådene fra arbejdsmarkedets parter. Det handler ikke om at holde nogen ude, men om at løfte fagligheden for dem, der er inde, siger Ejner K. Holst til Politiken.

Reformen af erhvervsuddannelserne skal forhandles i efteråret - med Venstre som sandsynlig forligspartner. Det store oppositionsparti har længe betegnet karakterkrav som en direkte forudsætning for, at partiet kan være med i reformen.

Derfor hilser uddannelsesordfører Peter Juel Jensen også nyheden velkommen.
- Det er bedre at se lyset lidt for sent end slet ikke at se lyset, siger han til Politiken.