Annonce
Indland

Regeringen undersøger om møllestøj skader

Regeringen iværksætter en flerårig videnskabelig undersøgelse, der endegyldigt skal slå fast, om støj fra vindmøller skader helbredet.

Det oplyser miljøminister Ida Auken (SF) og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i et brev til alle landets borgmestre.

- Det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne, skriver de to ministre.

De forventer, at undersøgelsen sættes i gang inden nytår, og at den kan gennemføres på cirka tre år.

Undersøgelsen skal bruge registerdata og afklare, om der er sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og fødselsvægt.

En detaljeret projektbeskrivelse skal vurderes af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og desuden af en international støjekspert, oplyser Auken og Lidegaard.

Vurderingen skal sikre, at undersøgelsen lever op til international forskningsmæssig standard. Udbygningen med vindmøller skal dog ikke sættes i stå imens, for møllerne er vigtige for at nå de mål, et bredt flertal i Folketinget har aftalt, hedder det i brevet.

- Det er vores klare opfattelse, at kommunernes arbejde med den planlægning af vindmøller, som følger af energiforliget fra marts 2012, kan fortsætte, mens undersøgelsen pågår, skriver Ida Auken og Martin Lidegaard.

Ministrene erkender i brevet til borgmestrene, at der mange steder er bekymring over støjgener fra møllerne og de mulige helbredsskader, det kan føre med sig.

- Der foreligger imidlertid ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der viser, at støj fra vindmøller har negative helbredseffekter, anfører de.

I 2000 havde Danmark 6200 vindmøller på land. Antallet er faldet til i dag 4600 møller, som dog er meget større, hvorfor kapaciteten er steget fra godt 2300 MW i 2000 til godt 3200 MW i 2012.

Danmarks Vindmølleforening, som organiserer mølleejerne, glæder sig i en kommentar over ministrenes opfordring til, at kommunerne skal fortsætte udbygningen med vindmøller.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM