Annonce
Indland

Regnen kan mørkelægge Lolland og Falster

Foto: Fra Sildestrup mandag middag.

Områder på Lolland-Falster og Langeland risikerer at stå uden strøm på grund af nattens regnskyl.

Byer på Lolland, Falster og Langeland risikerer at blive totalt mørklagte, hvis regnen bliver ved. Sådan lyder meldingen fra beredskabsstyrelsen i områderne.

De arbejder mandag på at pumpe vandet ned for at undgå de ødelæggelser, som et nyt regnskyl vil forårsage oven i nattens byger.

Peter Wehler, brigadechef i Beredskabsstyrelsen Sjælland, fortæller, at de ramte sydlige byer er mange.

Blandt andet har beredskabsstyrelsen sendt folk ud til Gedesby på sydspidsen af Falster, i Bøtø på Falster og i området omkring Knuthenborg på Lolland.

- Det er et kolossalt stort område, der er oversvømmet. Vi taler jo om marker. Det, der er frygten dernede, er, at vandet løber ned i en transformatorstation. Så kan vi altså få lagt det meste af det nordlige Lolland strømløst, siger Peter Wehler.

Transformatorstationen forsyner området med strøm, og hvis der løber vand ind i maskineriet, vil det få betydning for et hav af boliger i området.

Desuden er et rensningsanlæg i området afhængig af strømmen for at kunne bortskaffe borgernes spildevand.

Det er heller ikke gået stille for sig på Langeland, fortæller beredskabschefen på øen, Torben Tørnquist.

- Vores reservoirer og jord er totalt mættet med vand og kan ikke tage mere. Der står vand over alt, siger han.

Torben Tørnquist frygter også strømsvigt, hvis det begynder at piske ned, inden beredskabsstyrelsen har fået rømmet området nogenlunde for vand.

- I går var vi ved at få vand ind på vores kraftvarmeværks elektriske installation. Kommer der mere vand nu, så får vi det ind, for der kan ikke være mere nogen steder, siger han og uddyber:

- Så sker der jo en kortslutning, og så vil værket ikke kunne køre mere.

Han oplyser, at Langeland har modtaget 25 mand fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland, der i alt udgør tre pumpehold.

/ritzau/

  • Foto: Fra Sildestrup mandag middag.
Annonce
Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn