Fedtafgiften har foreløbig ikke haft nogen særlig effekt på vores forbrug. S kalder det "forventeligt".
Socialdemokraterne opfordrer kritikerne af fedtafgiften til at slå koldt vand i blodet. Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse har vist, at danskerne stadig slæber lige meget smør, fløde og ost med hjem i indkøbsposerne som inden, at fedtafgiften blev indført 1. oktober.
- Det overrasker mig ikke, for jeg tror, at man skal have længere tid for at se, om den slags overhovedet slår igennem, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører, Mette Reissmann, og fortsætter:
- Der er jo flere parametre at måle det på: Dels er der det rent økonomiske, hvor man må se på det over en længere periode - og så har jeg aldrig troet, at vi lige pludselig ville blive en nation af fedtfornægtere. Det tager lang tid at ændre forbrugeradfærd. Så det er meget forventeligt.
Ifølge en undersøgelse, FDB Analyse har foretaget for Ritzau, har syv procent af de adspurgte svaret, at de har ændret indkøbsvaner på grund af fedtafgiften.
- Forbrugerne lægger ikke deres vaner om, fordi prisen på småkager for eksempel stiger med 33 øre, siger Mogens Werge, der er forbrugerpolitisk direktør i Coop.
Fedtafgiften skulle ellers få danskerne til at købe færre usunde varer og dermed hæve vores gennemsnitlige levealder med en uge. Det var konklusionen fra regeringens Forebyggelseskommission, der synes, at det er for tidligt at evaluere afgiftens effekt.
- Når prisen på en vare stiger, så viser al forskning, at forbrugerne vil købe mindre af den vare. Og jo større prisstigningen er, des større ændring giver det i forbrugernes adfærd, siger kommissionens formand Mette Wier.
En dansk familie med to børn vil cirka skulle betale 1000 kroner ekstra om året med fedtafgiften, viser udregninger fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
/ritzau/