Annonce
Indland

Skybrud er det dyreste nogensinde

Aldrig før har forsikringsselskaberne haft så mange skader efter skybrud. Anmeldelserne vælter fortsat ind.

Aldrig er så mange kældre blevet oversvømmet og så mange butikker blevet hærget af vandmasser. Det massive skybrud, der væltede ned over Sjælland i weekenden, sætter rekorder hos forsikringsselskaberne.

- Onsdag middag har vi registreret 7540 skader. Dermed er det allerede det største antal skader efter et skybrud, vi nogensinde har været oppe på, siger kommunikationschef Gerhard Dall fra forsikringsselskabet Tryg.

Her arbejdes der fortsat på højtryk for at behandle de mange skadesanmeldelser og modtage nye, der fortsat strømmer ind.

- Vi ved desværre af erfaring, at der vil komme væsentligt flere skader til i de kommende dage. Vi skal nok et stykke ind i næste uge, før vi har hørt fra alle, siger Gerhard Dall.

Sidste års skybrudsrekord hos Tryg lød på 6600 skader, så den gamle rekord er allerede slået med flere længder.

Gerhard Dall er da heller ikke i tvivl om, at den samlede regning for forsikringsselskaberne for skybrudssæsonen i år, som løber sommeren over, bliver større end sidste års rekord på en lille milliard kroner.

- Desværre bliver det et nyt rekordår. Regningen skal væsentligt højere op denne gang, siger Gerhard Dall.

Hos Topdanmark er uvejret indtil onsdag løbet op i 6386 anmeldte skader, fortæller informationschef Jens Langergaard. Sidste års skybrudsrekord i Topdanmark lød på omkring 4600 skader.

Også hos Alm. Brand slår skaderne kedelige rekorder. Tirsdag aften var antallet nået op på omkring 2500, men selskabets skadedirektør Brian Wahl Olsen venter, at antallet vil nå op på 5000 i alt i løbet af de kommende dage.

- Sidste år havde vi registreret 3300 skader efter skybruddene i august, og der er ingen tvivl om, at vi slår den rekord i år, sigter han.

Ifølge en opgørelse fra Forsikring & Pension udbetalte forsikringsselskaberne sammenlagt 997 millioner kroner i erstatning til skader, der skete i sæsonen for skybrud fra den 1. juni til den 15. september sidste år.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM