Annonce
Indland

Skybrud var det værste målt i København

Aldrig er der målt så voldsom regn i København som i lørdags. Ærø har landsrekord

Det voldsomme skybrud over København den 2. juli blev det værste, man har målt i hovedstadsområdet, siden der blev indført systematiske målinger i Storkøbenhavn i 1955.

Der faldt ifølge den foreløbige gennemgang 135,4 millimeter vand på 24 timer, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Dermed overgik lørdagens monsterregn den hidtil højeste mængde nedbør i hovedstadsområdet på 111,7 millimeter inden for et døgn, som blev målt i Ordrup nord for København 1. august 1959.

Danmarks-rekorden for skybrud er dog målt over søfartsbyen Marstal på Ærø i 1931, hvor himlens sluser åbnede sig så meget, at byen modtog 159 millimeter regn på et døgn.

Sidste uges skybrud over København var så usædvanligt, at voldsomheden kom bag på DMI's meteorologer.

De havde lørdag morgen udsendt forvarsel om risiko for skybrud over Sjælland - men ikke af den styrke.

Sidst på eftermiddagen voksede tordenbyger op over Sverige, men de var ikke specielt kraftige, heller ikke, da de ramte Malmø, oplyser vagthavende meteorolog Frank Nielsen i en pressemeddelelse fra DMI.

- Men på vej over Øresund sker en helt usædvanlig eksplosiv udvikling af tordenbygerne. Jeg har ikke oplevet noget lignende, og jeg har været meteorolog i temmelig mange år, siger han.

Frank Nielsen opgraderede straks forvarslet til et varsel om skybrud, der kort efter ramte København.

Regnen satte ikke blot Københavns-rekord i mængden af nedbør, men også i regnens intensitet. Ved Ishøj Varmeværk faldt der 3,1 mm nedbør pr. minut - et pænt stykke over 2008-rekorden fra Kløvermarksvej på 2,5 mm i minuttet.

/ritzau/

Annonce
Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne