Fire sønderjyske borgmestre mener ikke, at de forsømmer det tyske mindretal, som ellers føler sig overset.
Det kommer bag på borgmestrene i de fire sønderjyske kommuner, at det tyske mindretal føler sig overset og ikke føler, at deres krav om at kunne begå sig på tysk i Danmark bliver respekteret.
Derfor har de i en fælles udtalelse inviteret mindretalsorganisationen Bund Dänischer Nordschleswiger (BDN) til en snak om, hvordan de kan gøre det bedre.
- Vi er overbevist om, at sønderjyderne finder gode løsninger på vores to sprog i grænselandet.
- Det har vi gjort i generationer, og det bliver vi ved med. Tysk er på retur i resten af Danmark, men vi passer på det i Sønderjylland, siger Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V).
Borgmestrene hævder, at alle fire kommuner- Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder - har fokus på det tyske sprog.
Deres hjemmesider er blandt andet tilgængelige på tysk, ligesom der på skolerne arbejdes med tidlig introduktion til tysk.
Alligevel er kommunerne af undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) og Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) blevet bedt om at stramme op på området, ligesom BDN-formanden Uwe Jessen også har luftet kritikken i mindretallets avis, Der Nordschleswiger.
I København-Bonn-erklæringerne fra 1955 har både den tyske og den danske regering forpligtet sig til ikke at forskelsbehandle de nationale mindretal i de to lande.
Det indebærer blandt andet, at man frit kan vælge at benytte både dansk og tysk i sprog og tale, også i kontakten med myndighederne.