Annonce
Indland

Søvndal: Dansk ambassadør bliver i Syrien

Udenrigsministeren lægger sig ikke i kølvandet på Frankrig og USA. Danmarks ambassadør bliver i Syrien.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) mener ikke, at der er grundlag for at trække den danske ambassadør ud af det uroplagede Syrien.

- Man kan aldrig udelukke det, fordi situationen i Syrien er så dramatisk. Men vi drøftede situationen på EU's udenrigsministermøde i mandags, og EU er ikke rede til at trække ambassadørerne ud, siger udenrigsministeren.

Dermed ligger Danmark på linje med resten af EU's medlemslande med undtagelse af Frankrig, der hentede sin ambassadør hjem onsdag.

Den franske udenrigsminister, Alain Juppe, forklarede, at den franske beslutning kommer på baggrund af angreb på de franske missioner udført af demonstranter, som støtter Syriens præsident, Bashar Al-Assads, regime.

Villy Søvndal mener, at det har stor værdi for Danmark at have en ambassadør i Syrien.

- Hvis vi trækker ambassadøren ud af landet, så mister vi muligheden for at agere i forhold til situationen i Syrien, siger han og fortsætter:

- Det har stor værdi, ikke mindst i forhold til oppositionen i landet, at vi har en ambassade i landet.

USA's ambassadør i Syrien, Robert Ford, blev kaldt hjem sidst i oktober, fordi de amerikanske myndigheder vurderede, at situationen i Syrien var for usikker.

- Artikler, der er mere kritiske over for Ford end sædvanligt, er begyndt at dukke op i de statslige medier, fortalte en amerikansk diplomat.

Samtidig havde der været konkrete trusler mod Robert Ford.

Senest har Marokko hevet sin ambassadør ud af landet. Det sker efter angreb på den marokkanske ambassade onsdag.

Syrien fik i weekenden suspenderet sit medlemskab af Den Arabiske Liga på grund af Assads-regimets blodige behandling af demonstranterne i landet.

Onsdag krævede Syriens nabolande, at der omgående tages skridt for at beskytte civile mod regimets brutale fremfærd

FN anslår, at over 3500 mennesker er blevet dræbt under opstanden i Syrien. Alene onsdag blev 17 civile dræbt.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM