Sprogfagene er under pres i hele uddannelsessystemet. Men det skal ændres, hvis vi skal klare os ude i verden.
Vi skal blive bedre til at tale fremmedsprog og gerne flere fremmedsprog. Derfor skal vi lære sprog tidligt og fortsætte gennem hele uddannelsesforløbet.
Skoleeleverne skal have engelsk allerede fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse. For nogle elever skal udbuddet også gælde kinesisk, arabisk, spansk eller tyrkisk. Også faget dansk skal styrkes.
Det anbefaler en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.
Arbejdsgruppen er kommet med forslag til, hvordan vi styrker sprogfagene fra folkeskolen til universitetet.
- Det er nødvendigt, at alle kan engelsk. Men engelsk er ikke nok, siger formanden for arbejdsgruppen, Bodil Due.
- Mange undersøgelser viser, at dansk erhvervsliv klarer sig bedre ude i verden, hvis medarbejderne har kendskab til sprog og dermed andre landes kulturer, siger hun.
Der skal satses strategisk i de kommende år. Og det haster. For fremmedsprogene - bortset fra engelsk - er under pres alle steder i den kæde, det danske uddannelsessystem består af.
I dag uddannes færre folkeskolelærere i alle andre sprog end engelsk.
- Det giver snart problemer for eleverne i folkeskolen. Det får negativ virkning i gymnasierne, hvorfra det kan brede sig til de videregående uddannelser og læreruddannelsen. En ond cirkel er i udvikling, forudser gruppen dystert.
På læreruddannelsen er sprogfagene omtrent halveret det seneste årti, og fransk er næsten helt forsvundet. Kun på én professionshøjskole i hele landet udbydes fransk.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) skal nu diskutere med undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), hvilke af anbefalingerne der skal føres ud i livet.
Og hun understreger vigtigheden af, at danske unge bliver bedre til fremmedsprog.
- Hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence bliver sprogkundskaberne meget vigtige. Det er jo ikke jysk, der er hovedsproget på den internationale scene, siger ministeren.
Dansk Erhverv har i en lang årrække ment, at politikerne har sovet i timen, og at virksomhederne taber markedsandele som konsekvens.
/ritzau/