Annonce
Indland

Største eftersøgning i nyere tid

Fragtskibet "Omer N"s forlis syd for Lolland-Falster udløste søndag eftermiddag og et døgn frem den støre eftersøgningsaktion i Femern Bælt i mange år.

Det var ikke bare en almindelig eftersøgning, der blev sat i gang, da fragtskibet Omer N forliste syd for Lolland.Det bekræfter presseofficer Klaus Randrup ved Søværnets Operative Kommando, som har fulgt aktionen intenst i det halvandet døgn.

- Det er heldigvis meget sjældent, at den slags forlis sker. Og det er fortsat en gåde for os, hvordan det kunne ske for "Omer N", som krængede rundt på ganske få minutter. Den slags sker for det meste, når lasten forskubber sig i dårligt vejr og høj sø, men vejret var jo rimeligt i Femern Bælt søndag eftermiddag, siger Klaus Randrup.

Da alarmen indløb til SOK klokken 16.20 blev der sendt tre helikoptere afsted til området - en helikopter fra Aalborg med et lægehold ombord, en helikopter fra flådens base i Kongsøre med minørtjenestens dykkere ombord og endelig en "almindelig" redningshelikopter fra lufthavnen ved Roskilde.

- Derudover deltog en tysk redningshelikopter i eftersøgningen. Vi havde Søværnets patruljeskib Lommen i området, og derudover deltog flere lokale redningsfartøjer, blandt andet fra redningsstationen i Gedser, fortæller Klaus Randrup.

Samtidig blev alle skibe, som passerede igennem området, beordret til at holde skærpet udkig i farvandet. Og det blev blandt andet heldet for tre af de tyrkiske besætningsmedlemmer, som blev samlet op af det russiske skib "Sormovskiy 50", der befandt sig i området. Det var selvsamme russsiske skib, som slog alarm, da "Omer N" kæntrede.

Klokken 15.00 mandag eftermiddag indstillede Søværnet eftersøgningen i området og af omkomne i selve vraget. - Det er simpelthen for risikabelt for dykkerne at trænge længere ind i vraget af "Omer N". Så aktionen er som sådan lukket ned for Søværnets vedkommende, tilbage står nu en bjærgning af "Omer N", som er aftalt mellem skibets rederi og bjærgningsselskabet Svitzer.

- Det kan godt vare nogle dage, før bjærgningsplanen er klar - og den skal først godkendes af Søværnet. Derefter skal olietankene tømmes, inden Svitzer kan gå i gang med selve bjærgningen. Når skibet er tømt for vand, så venter vi at finde de sidste tre omkomne ombord i vraget, siger presseofficer Klaus Randrup. I løbet af det seneste døgn er der bjærget fire omkomne fra vraget, mens en femte person - formentlig kaptajnen - forgæves er blevet eftersøgt i vandet. - Ifølge de overlevende fra skibet, så var han også på vej i vandet, da skibet krængede rundt, men han nåede ikke at redde sig sammen med de tre søfolk, som kom ombord på det russiske skib, siger Klaus Randrup.

I løbet af mandagen har dykkere fra Falck og politifolk gennemsøgt kysterne på det sydlige Lolland, men uden at finde omkomne. - Man må formode, at kaptajnen er sunket til bunds, vurderer Klaus Randrup. Når først bjærgningen er sket, så skal Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed ombord for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken, forklarer presseofficeren ved Søværnets Operative Kommando:

- Og indtil det er sket, så er det en gåde for os, hvordan det kunne gå så galt den søndag eftermiddag ...




Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM