Opdateret: Kun 76 procent af af patienterne i Region Sjælland bliver udredt til tiden
Som patient i det danske sundhedsvæsen har man krav på at blive undersøgt og udredt for sin sygdom, inden der er gået 30 dage.
Men der kan være stor forskel på, om udredningsretten overholdes, afhængigt af hvilken region patienten bor i.
Det viser en ny rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet, der gør status over de nationale sundhedsmål. Sundhedsministeren erkender, at der er plads til forbedring.
- Det er bedre at være patient i sundhedsvæsnet i dag, end det var for bare få år siden. Flere overlever kræft, færre dør af hjertesygdomme, ventetiden er faldet. Igen i år ser vi fremgang på flere parametre. Det er rigtigt godt.
- Men vi skal stadig blive bedre. For det første skal man, som patient være sikker på, at man får den samme kvalitet, uanset om man bor i Ringkøbing eller Rødovre, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.
Udredningsretten på 30 dage skal sikre, at behandlingen kan sættes i gang så hurtigt som muligt. Men den overholdes langt fra altid. På landsplan gælder det 78 procent af sygdomsforløbene.
Det dækker over, at 94 procent af forløbene i Nordjylland udredes til tiden, mens det kun sker for 61 procent af forløbene i Hovedstaden og 76 procent i Region Sjælland.
At det netop er de to regioner, der lander i bunden, kan skyldes problemer med it-systemet Sundhedsplatformen, lyder det i rapporten.
Sundhedsplatformen blev implementeret i maj 2016 i Region Hovedstaden og november 2017 i Region Sjælland.
I tre ud af de fem regioner er det gået tilbage med at overholde udredningsretten siden sidste måling.
I Region Midtjylland var andelen 84 procent - en tilbagegang i forhold til 2017 - mens det var en fremgang til 79 procent i Region Syddanmark.
Også for de psykiatriske patienter gælder udredningsretten. Den blev overholdt i 94 procent af alle forløb for voksne på landsplan. Tallet dækker over 97 procent i Syddanmark mod 87 procent på Sjælland.
Samlet set viser rapporten en positiv udvikling på 18 målepunkter. På ni punkter er det gået tilbage, mens seks punkter er uændrede i forhold til status i 2017.
De nationale mål er aftalt mellem Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og kommunernes organisation KL i foråret 2016.
De består af otte overordnede mål med en række indikatorer, som følges tæt fra år til år.
Regeringen, regionerne og kommunerne har aftalt en række punkter, som det danske sundhedsvæsen skal måles på og forbedre. Hvert år gøres status på de nationale mål for sundhedsmål.
Der er otte overordnede mål med en række indikatorer - i alt 33 punkter.
Status i 2018 er, at der er positiv udvikling på 18 målepunkter, negativ udvikling på ni og uændret på seks.
Her er udvalgte mål og resultater opgjort på landsplan:
* Bedre sammenhængende patientforløb: Det er gået tilbage med akutte genindlæggelser af patienter. Til gengæld er det gået frem med ventetid på genoptræning.
* Styrket indsats over for kronikere og ældre patienter: Der er blevet mere overbelægning på de medicinske afdelinger på sygehusene. Til gengæld er akutte indlæggelser af kol- og diabetes-2-patienter gået tilbage.
* Forbedret overlevelse og patientsikkerhed: Flere kræftpatienter er i live efter fem år og færre dør af en hjertesygdom. Til gengæld pådrager flere sig en infektion på sygehuset.
* Behandling af høj kvalitet: Opfyldelse af kvalitetsmål går tilbage. Til gengæld bæltefikseres færre i psykiatrien.
* Hurtig udredning og behandling: Ventetiden til planlagte operationer er faldet. Til gengæld stiger andelen af udredningsforløb, hvor garantien på 30 dage overskrides.
Kilde: Sundhedsministeriet
/ritzau/
-
Foto: Free/Pressefoto, Region Sjælland
