Der er simpelt hen ikke føde nok i marsken til et storkepar. Hovedsynderen er landbruget, mener storkevenner.
Stor var glæden, da et storkepar slog sig ned ved Skærbæk i Sønderjylland for at yngle. Men nu er glæden vendt til tragedie, for storkene har forladt reden, og tre unger er døde af sult, oplyser Jess Frederiksen, formand for Storkene.dk.
Storkevenner havde ellers lagt foder ud nær reden i Oldtidsparken i Hjemsted for at hjælpe fuglene med at opfostre deres afkom.
- Men storkeforældrene lærte desværre aldrig at gøre brug af det udlagte foder og brugte mange timer i marsken på fødesøgning, siger Jess Frederiksen.
Marsken rummer imidlertid slet ikke mad nok til at brødføde en storkefamilie. Hovedårsagen er landmændenes intensive udnyttelse af marsken, tilføjer han.
- Tragedien i storkereden viser blot, at marsken på den danske side af grænsen til Tyskland er alt for tør og reguleret til landbrugets fordel.
- Skal vi igen gøre os håb om storkepar med udflyvende unger, er der brug for at hæve vandstanden, ikke kun til fordel for storken, men også for de mange andre engfugle, siger Jess Frederiksen.
I delstaten Slesvig-Holsten kan man prale af flere hundrede par ynglende storke.
- Det skyldes, at man her har en langt mere ekstensiv udnyttelse af landbruget, og at den tyske stat har opkøbt flere tusind hektar landbrugsjord, som er udlagt til naturvenlig drift, forklarer storkeforeningens formand.
Den højere vandstand og det medfølgende rigere dyreliv bør være et eksempel til efterfølgelse i Danmark, mener Jess Frederiksen: - Det bør kunne indarbejdes i de mange planer om nationalparker, regeringen barsler med, siger han.
/ritzau/