Abortgrænsen er i realiteten rykket. Fra 2012 til 2017 blev 94 procent af ansøgninger om senabort godkendt.
Ny teknologi, men også ændret moral har betydet, at abortgrænsen i praksis er blevet rykket.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Langt de fleste kvinder, som søger om en abort efter abortgrænsen i 12. uge af graviditeten, får tilladelse til at få lavet indgrebet.
Det viser tal fra Abortankenævnet og regionerne, som avisen har fået indsigt i.
Fra 2012 til 2017 søgte i alt 5125 kvinder om en såkaldt senabort. 4819 af disse ansøgninger blev godkendt, hvilket svarer til 94 procent.
Den høje godkendelsesprocent kan både skyldes nye teknologiske virkemidler, der gør det nemmere at spore misdannelser hos fosteret, samt dårlige sociale forhold hos kvinderne.
Det forklarer Peter Skovbo, overlæge ved Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland og medlem af abortsamrådet i regionen.
Derudover er der en anden holdning til "det normale og det unormale" i dag, siger Peter Skovbo.
- Fordi vi får en større palet af muligheder, kan det indimellem også skabe problemer for, hvordan man skal tolke eventuelle genfejl hos fosteret. Så når der dukker nye ting op, kan det også belaste tallet på den måde, siger han om de mange tilladelser til senabort.
Samtidig viser tallene, at et stigende antal kvinder søger om senabort. Fra 612 kvinder i 1998 til 896 i 2017.
Ifølge historiker og ph.d. Lau Sander Esbensen er den lave afslagsprocent udtryk for, at den alvor ved aborten, som abortgrænsen er udtryk for, ikke bliver taget alvorligt.
- Man må spørge sig selv, om der de facto er fri abort i Danmark, også efter 12. uge, når stort set alle, der søger sen abort, får den bevilget.
- Men der er jo netop indført en bevillingsprocedure, fordi man fra samfundets side mener, at en abort sent i graviditeten også etisk set er mere problematisk og ender med ikke at kunne skelnes fra barnedrab. Praksis underløber med andre ord ånden i loven, siger Lau Sander Esbensen.