Overalt i Europa taler politikerne nu om øget overvågning, øget grænsekontrol, øgede beføjelser til politi og efterretningstjenester. Et enormt og stigende demokratisk problem, mener forsker.
Overalt i Europa taler politikerne nu om øget overvågning, øget grænsekontrol, øgede beføjelser til politi og efterretningstjenester og begrænset ytrings- og forsamlingsfrihed for ekstreme, muslimske grupper. Lige som det skete efter især terroren i New York, Madrid og London.
Dermed er helt grundlæggende værdier som frihed og åbenhed igen under pres, men de nye stramninger vil givetvis blive gennemført uden nævneværdige, folkelige protester. Og uden større, politisk reflektion, vurderer to terror- og sikkerhedseksperter over for Kristeligt Dagblad.
Sådan plejer det nemlig at være, og det er et enormt og stigende demokratisk problem, siger lederen af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, professor Ole Wæver fra Københavns Universitet.
- Særligt efter 11. september er det nærmest blevet en automatreaktion at skrue yderligere op for overvågning og kontrol, når der sker terror. Også i de tilfælde, hvor det slet ikke var det, der var problemet. Politikerne føler et enormt forventningspres fra befolkningen, der reagerer irrationelt, fordi de er bange, og ingen sætter rigtigt spørgsmålstegn ved, at hele processen er dybt udemokratisk, siger han og peger på, at ingen i den brede befolkning kender alle mellemregningerne, og ingen ved, hvad de faktisk får igen for de rettigheder og værdier, de sælger ud af.
- Man kan jo sammenligne med en læge, der fortæller patienten: "Du har en livstruende sygdom. Heldigvis har jeg noget medicin til dig. Der er godt nok nogle alvorlige bivirkninger, men vil du have medicinen alligevel?" Her ville enhver normal patient jo spørge: Men hvor sikker kan jeg være på, at medicinen virker? Hvis det spørgsmål ikke kommer, eller lægen aldrig svarer, er det jo en falsk handel."
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
-
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
