DSB vil være grundige, når fremtidens tog skal købes. Dermed vil man undgå IC4-lignende problemer.
Der er bred politisk glæde over, at DSB i den materielstrategi, som man har offentliggjort tirsdag, understreger, at de 20 til 22 milliarder, som man ønsker sig til nye togsæt, skal bruges på gennemtestede tog.
Dermed vil man undgå at ende med samme problemer, som IC4-togene har skabt.
- Jeg ved godt, at det for nogen kan virke som en langstrakt proces, men det er vigtigt for mig, at vi har en ordentlig og grundig proces omkring fremtidens materielindkøb.
- Erfaringerne fra IC4 viser, hvor vigtigt det er netop at være grundig, siger transportminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- Det er fornuftigt, at man understreger, at man ikke skal finde nye IC4-toge, men at man vil bruge gennemprøvet materiel, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.
Transportordførerne fra henholdsvis Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, og fra Enhedslisten, Henning Hyllested, deler samme holdning.
I strategien vurderer DSB, at der skal indkøbes omkring 275 nye tog inden 2030, for at den politiske målsætning om en stigning i passagertrafikken på 50 procent kan realiseres, og den såkaldte timedrift mellem landets største byer kan føres ud i livet.
Materielstrategien har også sine mangler, mener transportordførerne. DSB forholder sig nemlig ikke til de aktuelle problemer med IC2- og IC4-toge, der har regelmæssige driftsudfordringer.
- Jeg har også behov for at se en plan, hvor man fokuserer på materialestrategien de næste 10 år, siger Kristian Pihl Lorentzen (V). Han suppleres af Enhedslistens Henning Hyllested.
- Det hul, der er fra nu af og frem til 2025, hvor togfonden er færdig, og man kan køre med el og alt det der, det beskæftiger de sig ikke med. Det er lige nøjagtig der, man har problemet med, at IC4 og IC2 ikke kommer ud at køre.
- Der mangler man kapacitet, hvis passagermængderne stiger, som man jo forudsætter, at de gør. Så kan man stå med et alvorligt problem - især på Sjælland, siger Henning Hyllested.
I materielstrategien skriver DSB, at fuld realisering af timemodellen kan give negative konsekvenser for rettidighed og kundeoplevelsen i regional- og intercitytrafikken.
Den besked huer heller ingen af de omtalte transportordførere. De mener, at de forkerte personer i så fald betaler en for høj pris for timemodellen.