Annonce
Indland

Udvist studerende fra Cameroun slutter med tre 12-taller

Inden Marius Youbi skal forlade Danmark, afsluttede han sit femte semester på AU Herning med tre 12-taller.

Tre 12-taller blev det til for 30-årige Marius Youbi fra Cameroun, da han mandag afsluttede sit femte semester på ingeniøruddannelsen på Aarhus Universitet Herning. Det skriver dr.dk.

Helt ekstraordinært havde universitetet fremrykket Marius Youbis eksamener, der oprindeligt lå i januar, fordi den 30-årige studerende skal forlade Danmark senest 8. januar.

Det skyldes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har besluttet ikke at forlænge hans opholdstilladelse, fordi han i perioder i 2013 og 2014 har arbejdet mere end de 15 tilladte timer om ugen ved siden af ingeniørstudiet.

Camerouneren, der kom til Danmark i 2011, har forklaret over for TV MidtVest, at han troede, timerne blev beregnet som et gennemsnit for hele året og ikke et månedligt gennemsnit.

I januar i år fik Marius Youbi ifølge TV2 en bøde på 2500 kroner for at have overtrådt reglerne. Han valgte at betale bøden, hvilket skulle vise sig at blive centralt for beslutningen om at udvise ham. Det fortæller Marius Youbis advokat, Nikolaj Nikolajsen.

- Fordi Marius har accepteret bøden, mener styrelsen at have grundlag for at formode, at han ikke er i landet for at studere, men for at arbejde, siger advokaten til TV2.

Siden Marius Youbi kom til Danmark har han ifølge Jyllands-Posten selv betalt 46.000 kroner for hvert semester, da han ikke er berettiget til ydelser, fordi han er studerende fra et såkaldt tredjeland. Han har finansieret uddannelsen ved hjælp af studiejob.

Marius Youbi har klaget over afgørelsen, og mens Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler klagen, må han ikke opholde sig i Danmark.

Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen (DF) har tidligere sagt, at han mener, at udvisningen er i overensstemmelse med konsekvensen af at have overtrådt reglerne.

- Jeg kan sagtens forstå, at folk umiddelbart tænker, at det er noget underligt noget, at han skal rejse ud af Danmark, når nu han får så gode karakterer og så videre. Men vi kan jo ikke have nogle regler og så sige, det er okay at bryde dem, bare fordi du har fået gode karakterer, siger Martin Henriksen til TV2 Nyhederne.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Annonce
Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya