Under hvert syvende akutjob går til en arbejdsløs

Dermed har den akutjobordning, som finansminister Bjarne Corydon (S) for præcis et halvt år siden kaldte "en fuldt og dækkende løsning", frem til i dag kun reddet 3330 akutledige fra at falde ud af dagpengesystemet.

Det viser en omfattende, landsdækkende kortlægning af samtlige opslåede akutjob, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

Forbundsformand for de ufaglærte og kortuddannede i 3F, Poul Erik Skov Christensen, kalder de nye tal en katastrofe, der kalder på hurtig politisk handling fra regeringen.

- Jeg vil betegne det som utrolig trist og helt katastrofalt, at det ikke i højere grad er lykkedes at få ledige i målgruppen matchet med de akutjob, der er udbudt.

- Og jeg synes især, at de her tal bør lægge op til ganske alvorlige overvejelser i regeringen om, hvordan fanden man har tænkt sig at komme igennem anden halvdel af i år i forhold til de tusindvis af mennesker, der mister dagpengene, siger han.

Regeringen er blevet kritiseret for ikke at følge op på akutjobordningen ved løbende at forlange indberetninger fra arbejdsgiverne om, hvem de ansætter i de opslåede akutjob.

Men med svar fra arbejdsgivere bag 2024 akutjob i A4-undersøgelsen kan effekten af ordningen nu måles: Kun 14 procent, mindre end hvert syvende, af de opslåede akutjob i dag blevet besat af en langtidsledig på vej til at falde ud af dagpengesystemet.

Alt i alt har der været opslået 23.463 akutjob på jobnet.dk, siden ordningen blev lanceret for et halvt år siden.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen, konstaterer på baggrund af A4-undersøgelsen, at ordningen slet ikke er kommet i nærheden af at opfylde sit formål.

- Regeringen har hele tiden signaleret til befolkningen, at her kommer vi med en redningskrans og nogle job til de udfaldstruede.

- Men langt de fleste akutjob har været på et kvalifikationsniveau, hvor det var helt urealistisk for mange ledige at søge, vurderer Flemming Ibsen.