Der er langt større sandsynlighed for, at man har et job eller er i gang med en uddannelse, hvis man er ung og hedder Søren eller Anne, end hvis man hedder Mohamed eller Jasmina.
Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Statistik, der har undersøgt beskæftigelses- og uddannelsesfrekvensen blandt unge mellem 16 og 30 år.
For eksempel var 44 procent af de 25-årige ikke-vestlige indvandrere hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i begyndelsen af 2012.
Det er næsten tre gange så mange som blandt personer i samme alder med dansk oprindelse. Her er andelen uden arbejde eller plads på skolebænken 16 procent.
Blandt de 25-årige ikke-vestlige efterkommere er tallet 28 procent.
Forskellen mellem grupperne er mindre udtalt, jo yngre man er. Men den øges med alderen mellem både personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere samt efterkommere.
Blandt de 18-årige er spændet mellem, hvor mange efterkommere kontra etniske danskere, der er i job eller under uddannelse, eksempelvis fem procentpoint. Men når man kigger på de samme grupper som 30-årige, så er forskellen udvidet til 13 procentpoint.
Der er dog væsentlig forskel på, om man er efterkommer af marokkanske forældre eller har forældre fra Sri Lanka. Og om man er mandlig eller kvindelig efterkommer.
Blandt mandlige marokkanske efterkommere i alderen 20-24 år med ikke-vestlig baggrund var knap fire ud af 10 uden job eller skoleplads. Til sammenligning var samme tal for srilankanere 12 procent. Det er lavere end for danske mænd, hvor tallet er 17 procent.
/ritzau/