Patienter, der overlever en kræftsygdom, risikerer senere i livet at blive ramt af følgevirkninger.
Selvom chancen for at overleve en kræftsygdom bliver stadig større, er en frikendelse fra den alvorlige diagnose ikke altid lig med overlevelse.
- Behandlingen af kræft bliver bedre og bedre, og flere og flere overlever kræftsygdomme og kommer op i årene. Desværre er overlevelsen i mange tilfælde ikke gratis, men bliver betalt med en forhøjet risiko for senfølger.
Det siger Jørgen H. Olsen, der er forskningschef ved Kræftens Bekæmpelse og vejleder på et nyt, storstilet forskningsprojekt, der skal klarlægge sammenhængen mellem kræftbehandling og følger senere i livet.
Hvert år får mere end 1300 danske unge mellem 15 og 39 år stillet en kræftdiagnose, og faktisk er Danmark det land i verden med den højeste forekomst af testikelkræft.
En sygdom, der typisk rammer unge mænd i alderen 25 til 35 år.
Netop denne kræftform bliver et af fokuspunkterne i forskningsprojektet, da undersøgelser i Norge og Holland tyder på, at risikoen for svækket hjertemuskulatur er to-tre gange højere blandt overlevende efter testikelkræft.
- Der er et kæmpe behov for informationer, så man kan tilrettelægge behandlingerne og blive bedre til at opdage følgerne tidligere, så de kan forebygges. Eller ideelt set helt undgå dem, siger Jørgen H. Olsen.
Forskningschefen understreger samtidig, at rækken er følgevirkninger desværre er langt mere omfattende end hjerte-kar-sygdomme, som det nye forskningsprojekt vil fokusere på.
Ved brug af Cancerregistrets data helt tilbage fra 1943 kan forskerne analysere tendenser fra ikke mindre end 65.000 kræftpatienter.
Forskerholdet har netop modtaget 1,2 millioner kroner fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til projektet.
/ritzau/