Protestaktioner, undervisningsnedlæggelser og blokader. Sådan lyder skemaet onsdag for de studerende på flere af landets universiteter.
De studerende raser over regeringens såkaldte fremdriftsreform, som ændrer SU-systemet og skærper rammerne for studiegennemførelse for at få de unge hurtigere igennem deres uddannelser.
Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, er ikke bleg for at kalde de studerendes oprør de største siden 1968.
- Jeg har aldrig personlig oplevet noget så vildt, siger han til Ritzau og fortsætter:
- Jeg ville seriøst overveje at reagere på en eller anden måde, hvis jeg var minister for uddannelse, for ellers kommer de her protester til at blive ved, og de kommer til at blive vildere.
Studenterformanden frygter ikke, at de studerende sætter deres uddannelse på spil ved at protestere frem for at læse.
- Man er simpelthen i gang med at implementere en reform, som man ikke har overblik over, hvad betyder i praksis. Det er det, som de studerende protesterer imod.
- Ingen studerende vil sige, at protesterne tilsidesætter deres egen uddannelse. De studerende står sammen netop for deres uddannelse - som en investering i deres uddannelse, siger Jakob Ruggaard.
Reformen er vedtaget af regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Hovedformålet er at få de unge hurtigere igennem deres uddannelse.
Blandt andet gives der nu kun SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelse inden for to år efter adgangsgivende eksamen.
Det betyder, at det sjette år med SU for de studerende, som er startet mere end to år efter gymnasiet, fjernes.
Derudover stoppes udbetalingen af SU til inaktive studerende efter seks måneder mod 12 måneder i dag.
/ritzau/