Ventede 10 år på diagnose: Bare jeg havde fået hjælp

19-årige Kirstine Bukhave fik konstateret psoriasis som seks-årig, men hendes praktiserende læge på Falster vidste ikke rigtig noget om sygdommen, og hun blev derfor aldrig sendt videre til egentlige specialister i hudlidelsen.

Var hun blevet det, kunne de muligvis have afklaret, at Kirstine Bukhave også led af følgesygdommen psoriasisgigt, som i dag gør, at hun må ty til smertestillende medicin for at klare hverdagen.

Først som 15-årig - da hun var flyttet til København - blev Kirstine Bukhave henvist til specialisterne på Gentofte Sygehus, der straks startede en behandling af gigten.

- Så på den måde spiller det også ind, at jeg er født og opvokset på Falster, som er mega udkantsdanmark, siger hun.

Den i dag 19-årige kvinde tænker tilbage på sit sygdomsforløb, som noget "hun ikke ønsker for nogen som helst", og hun er derfor aktiv i Danmarks Psoriasisforenings ungdomsarbejde.

- Jeg føler, at jeg kunne have haft et meget mere normalt forhold til min sygdom, hvis der var nogen, der havde taget hånd om mig tidligere, siger hun.

- Min sygdom er en kronisk sygdom, det er "for life", så der er ikke noget at gøre. Men hvis jeg var blevet taget alvorligt med det samme og havde fået lagt en plan for, hvad der skulle ske, så ville det have været meget nemmere at tage ind, siger Kirstine Bukhave.

Inden hun fik konstateret psoriasisgigt spillede Kirstine fodbold på højt ungdomsniveau, men alt for ofte måtte hun lade støvlerne stå, fordi smerter i ben og hofter var for store.

Hun og hendes mor afskrev det i første omgang med, at pigekroppe nok bare ikke var bygget til elitefodbold, men det ramte ifølge Kirstine moren hårdt, at se datteren lide uden de mange lægebesøg gav nogen form for svar eller afklaring.

- Så man skal også huske de pårørende i det her, for min mor har siddet magtesløs tilbage, når jeg dagligt har blødt og grædt, uden at hun kunne få hjælp og støtte fra lægen, siger Kirstine Bukhave.