Den radikale leder Margrethe Vestager opfordrer VK og S-SF til at indgå en boligaftale under valgkampen.
Frygten for at boligmarkedet fryser til, får nu den Radikale leder Margrethe Vestager til at opfordre Venstre, de Konservative, Socialdemokraterne og SF til at indgå et lynforlig om en boligpakke. Det på trods af, at hun selv er indædt modstander af begge fløjes udspil.
- Selv om jeg er imod boligpakken, så har Helle Thorning-Schmidt ret i, at det havde været langt bedre, hvis de fire partier, der går ind for pakken, havde lavet en aftale, siger Margrethe Vestager til Information.
Men opfordringen bliver endnu engang afvist af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) over for avisen, og det skuffer den radikale leder.
- Løkke vil ikke. Det er ærgerligt, for så får vi en meget fastlåst situation, siger Margrethe Vestager.
Boligpakken var med til at udløse valgudskrivelse fredag, fordi regeringen erkendte, at forhandlingerne med Dansk Folkeparti ville blive meget langstrakte. Men udsigterne til en boligaftale er mindst ligeså dystre efter valget.
Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard slår nu fast over for Berlingske, at VK under ingen omstændigheder får hele sin boligpakken igennem efter valget.
- Løkke får ikke flertal for den. Der er jo ikke udsigt til, at Venstre og Konservative får flertal alene, og så synes jeg, at man skal nære sig med at love for meget. Jeg vil stærkt opfordre til, at man ikke udsteder valgløfter, som det er meget svært at overholde, siger hun til avisen.
- Vi er stadig ikke tilhængere af skattelettelser til boligejere. Der vil under ingen omstændigheder være et flertal for den model, Løkke har lagt frem, siger Pia Kjærsgaard.
Da heller ikke de Radikale eller Enhedslisten går ind for en boligpakke, så virker det meget lidt sandsynligt, at de store partiers løfter om boligpakker bliver til noget.
Boligpakkerne indeholder fra begge parters side planer om at tinglysningsafgiften, ejendomsværdiskatten og grundskylden midlertidigt suspenderes indtil udgangen af 2012. Nedslaget i ejendomsværdiskatten og grundskylden kan dog maksimalt udgøre 20.000 kroner.
/ritzau/