Juridisk holder det ikke, at nogle irakere får bisidder, mens andre ikke får, mener SF.
Det er juridisk stærkt betænkeligt, at nogen har fået lov til at have bisidder med ved samtalen hos den irakiske delegation, mens andre har fået nej.
Det mener SF, efter at to af de i alt 34 afviste irakiske asylansøgere torsdag fik lov til at få en jurist fra Dansk Flygtningehjælp med som bisidder. Irakerne er i denne uge blevet afhørt af en delegation fra Irak, som skal fastslå, om de er irakiske statsborger, så de kan sendes hjem. Alle på nær to blev nægtet at have en advokat med til forhøret.
- Men ved at give to lov til at få bisidder med, indrømmer politiet jo, at der er hjemmel i loven til, at man kan få bisidder med. Der er nogen, der ikke har fået det, så nu er det rigtig spændende at høre, hvorfor de har fået afslag, siger SFs integrationsordfører, Meta Fuglsang.
Hun ønsker nu at vide, om afslagene er givet efter de regler, der gælder. Blandt andet skal man, hvis man får afslag på noget, have en begrundelse, en klagevejledning, ligesom man skal vejledes i, at man har mulighed for at have en bisidder med, hvis der er hjemmel til det.
- At gå ind vilkårligt og give nogen lov til bisidder, mens andre ikke får lov, rejser store spørgsmål til lovligheden af hele dette forløb. Det ville klæde ministeren at sige, at nu stopper vi, indtil vi er helt klar over, hvordan skal det her foregå for at være lovligt, siger Meta Fuglsang.
Delegationen er færdig med sit arbejde og har talt med alle 34 irakere, men Meta Fuglsang mener, at de danske myndigheder efter dette forløb må overveje, om disse samtaler overhovedet kan lægges til grund for noget som helst.
- Hvis man har foretaget samtaler på et ulovligt grundlag, så kan man ikke bruge det som grundlag for at sende folk ud, mener hun.
/ritzau/