Annonce
Indland

Whistleblower til festivalgæster: Hold øje med algoritmerne

Whistlebloweren Chelsea Manning offentliggjorde i januar, at hun ville prøve at komme i USA's senat som demokratiske kandidat i delstaten Maryland. Det lykkedes dog ikke. Hun interviewes her af journalisten Sebastian Gjerding på årets Roskilde Festival. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Interessen var stor for at høre whistlebloweren Chelsea Manning, der torsdag talte på Roskilde Festival.

På samme måde som læger har et etisk ansvar, bør udviklere også have det.

Hvor lægen kun besøges, når man er syg, er algoritmerne nemlig allestedsnærværende i blandt andet smartphones, og derfor skal der etik ind i softwareudvikling, så det ikke bliver misbrugt.

Det var budskabet fra den tidligere amerikanske efterretningsanalytiker og whistleblower Chelsea Manning, da hun torsdag talte på årets Roskilde Festival.

- Meget af den "machine learning" (når computere lærer af brugen af den, red.), som bliver brugt, er farlig, sagde den 30-årige amerikaner til de fremmødte festivalgæster.

- Vi fodrer algoritmerne med data, og de tager den partiskhed, vi har over for grupper af mennesker, og forstærker den.

Hun plæderer derfor for, at der skal et etisk aspekt ind i designet af algoritmerne, som blandt andet ligger bag, hvilket indhold brugere på sociale medier som Facebook bliver vist.

- Designerne og udviklerne bag de her algoritmer ser det ske, og det kan der gøres noget ved.

- Ligesom der vurderes, om den kan bygges, skal der også laves en etisk vurdering: Kan denne her algoritme, vi er ved at bygge, blive misbrugt?, sagde Manning til bifald fra de fremmødte.

- Det skal tænkes som en professionel standard. Folk, der arbejder med software, har et etisk ansvar for at forstå disse ting og gøre noget ved det.

En af dem, der hørte Mannings oplæg, var den 46-årige seniorkonsulent Kathrine Stokholm. Hun synes, at den mængde viden og fordomme, der indføres i algoritmer, er skræmmende.

- Jeg er ikke bange for maskiner, men jeg er bange for de mennesker, der programmerer maskinerne, forklarer hun.

Hun mener, at Manning har en "meget stærk pointe i", at teknologiglæden og troen på, at en automatisering heraf kan løse mange ting, ikke kommer til at skabe noget godt:

- Og det er, selv om jeg ellers er optimist, når det kommer til teknologi.

Manning blev i 2013 idømt 35 års fængsel for at offentliggøre hemmelige filer om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak i 2007 og 2009.

I 2017 - efter at have siddet fængslet i syv år - blev hun benådet af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama.

Siden sin løsladelse har Manning markeret sig som aktivist inden for blandt andet transkønnedes rettigheder og statslig overvågning.

  • Manning talte på Roskilde
    Whistlebloweren Chelsea Manning offentliggjorde i januar, at hun ville prøve at komme i USA's senat som demokratiske kandidat i delstaten Maryland. Det lykkedes dog ikke. Hun interviewes her af journalisten Sebastian Gjerding på årets Roskilde Festival. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale