Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

Ibi Støving har skrevet manuskriptet om en film, der i høj grad udspiller sig på Lolland og Falster. Nu søger hun efter den lokale finansiering til filmen. Foto: Mike de Voss
Ibi Støving har skrevet manuskriptet til en film, der i meget høj grad kommer til at udspille sig på Lolland-Falster. Men på trods af at hun har fået go fra de fleste, der skal være med, mangler hun en nødvendig del af filmen.

Et trekantsdrama kommer formentlig til at udspille sig på Lolland-Falster. Et psykologisk drama om personer, der vandrer rundt i livet med voldsomme traumer.

Sådan en film drømmer Ibi Støving, der mest er kendt som tv-vært, om at skabe.

Manuskriptet ligger klar, og hun har fået go fra næsten alle dem, der skal være med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hun står med ét stort problem: finansieringen er ikke på plads. Og Ibi Støving drømmer om, at lokale kræfter vil hjælpe til, at filmen bliver en realitet.

Indtil videre står hun dog i et vadested.

- Jeg er ikke fra Lolland eller Falster, så jeg tænker lidt, hvem kunne have lyst til lege med? Hvem synes, det kunne være sjovt at lave en film? Det er svært for mig at vide, hvor jeg skal starte, fortæller hun.

Soldaten på vejen

Ibi Støving sammenligner sin situation med et eventyr, hvor hun er nået dertil i fortællingen, hvor hun har behov for hjælp.

Selvom hun ikke vil ind på, hvor mange penge det præcis drejer sig om, pointerer hun, at det "ikke er en fremtidsfilm eller et periodedrama, hvor det koster 100 millioner eller det halve."

Og hun håber, at ved at finde pengene på Lolland-Falster kan det "på den lange bane skabe et stærkt narrativ om, at man i samarbejde har lavet filmen lokalt."

- Det vil være ret fedt, hvis der kom en medvillighed til at løfte i fællesskab. Hvor runnere, produktionsfolk og dem, der laver maden, er lokale kræfter i stedet for nogle københavnere, der værner om sig selv. Det vil også skabe en fortælling uden om filmen, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teateragtige Bandholm

Ibi Støving kommer fra Jylland, men under coronaen faldt hun pladask for Sydhavsøerne. For at slippe for det "nordsjællandske hejs" kørte hun og nogle venner over Farøbroerne.

- Jeg tænkte, nej hvor er der højt til himlen. Der er ekstra højt, og i forhold til København har naturen fået lov til at leve. Den ser mere naturlig ud. Og de mennesker, jeg har mødt, har altid taget imod mig med åbne arme og venlighed.

De seneste to år har hun brugt på at researche. 70 procent af scenerne skal skydes på Lolland-Falster, og særligt ét sted på Lolland kommer til at danne rammen om filmen.

- Bandholm har næsten en teateragtig følelse over sig. Indenfor meget korte afstande har jeg fem lokationer, som jeg har skrevet min film ned over, blandt andet toget fra Knuthenborg, havet, badehotellet og campingpladsen. Filmøkonomisk er det også godt, da man hurtigt kan komme frem og tilbage mellem scenerne, siger hun, men påpeger, at der også er lokationer andre steder på Sydhavsøerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil ikke flytte filmen

Men selvom det endnu ikke er lykkedes at skrabe pengene sammen, tror Ibi Støving stadig på projektet.

- Det vil være surt, hvis det ikke lykkedes, men jeg giver ikke så nemt op. Og det vil være fedt, hvis der sidder nogen, som vil være med. Jeg vil helst ikke tænke i andre scenarier, før jeg har udtømt, om det kan lade sig gøre. Jeg vil helst ikke flytte filmen til et andet sted. Min film er på baggrund af stor research, så når jeg skriver, at en person tager fat i et dørhåndtag med en lille løve, har jeg set døren i virkeligheden, siger Ibi Støving, der allerede har skrevet flere kortfilm.

  • Ibi Støving har skrevet manuskriptet om en film, der i høj grad udspiller sig på Lolland og Falster. Nu søger hun efter den lokale finansiering til filmen. Foto: Mike de Voss
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det