Får 20 millioner til særligt kunst-projekt
Fuglsang Herregård er et af de tre steder, Art Barns kommer til. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Guldborgsund Kommune har afsat 19 millioner kroner og bevilliget lidt over en million til museumsinstitution Art Barns, der skal få Lolland-Falster på det internationale kunstkort.
Normalt leder udtjente landbrugsbygninger ikke tanker hen på kunst af international klasse, eller kunst overhovedet for den sags skyld.
Men i fremtiden kan det være, at borgerne på Lolland og Falster får et helt nyt syn på lader, pakhuse og fabriksbygninger. Den nye museumsinstitution Art Barns vil nemlig transformere flere af dem til udstillingsrum.
Nu har Guldborgsund Kommunes byråd bevilliget 1.050.000 kroner til institutionen og afsat hele 19 mio. kr. i budgetforhandlingerne 2025-2028.
Og de mange millioner glæder Christoffer Hauglund Faurschou, direktør for Art Barns:
- Vi takker Guldborgsund Kommune for deres helt afgørende beslutning og tillid til Art Barns. Sammen udvikler vi ikke alene en nyskabende museumsinstitution, men en helt ny turismemulighed og et grundlag for – med hjælp fra borgere på tværs af øerne – at sikre en langsigtet positiv udvikling på Lolland-Falster og et kulturtilbud til glæde og gavn for mange mennesker, siger direktøren i en pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune.
De mange millioner
De lidt over en million kroner kommer af et beløb, som Guldborgsund Kommunes Byråd allerede har bevilliget. Når restfinansieringen er på plads, vil de 19 millioner drypvist blive spredt ud mellem 2025 og 2028. De skal bruges til at skabe de tre første kunsthaller på Fuglsang Herregaard, Vennerslund Gods og i Bønnelyches Pakhus i Nysted.
Læs også: Direktør: Det lever i bedste velgående
Ifølge direktøren bringer kommunens finansiering et Art Barns et "afgørende skridt tættere på" at gøre visionen til virkelighed.
- Vi er overbeviste om, at en så væsentlig lokal medfinansiering – sammen med de øvrige støttetilsagn, vi har modtaget indtil nu – vil være den nødvendige løftestang for, at vi med hjælp fra staten og flere fonde kan opnå fuld finansiering til de første tre Art Barns inden året er omme, udtaler direktøren i en pressemeddelelsen
Turistmagneten
Det er ikke kun direktøren, der jubler over, at Guldborgsund Kommunes byråd hjælper ekstra meget til med finansieringen.
Ole K. Larsen (V), udvalgsformand for Landdistrikter, Kultur og Fritid, mener, at med de godkendte millioner bliver der sat skub "i realiseringen af de første Art Barns-projekter i Guldborgsund Kommune."
- Det er både en investering i vores lokale kulturarv og kulturliv og en investering i kulturturisme i Guldborgsund. Art Barns skaber synergi med eksisterende kultur- og fritidsaktiviteter i kommunen og er med til at understøtte udviklingen af vores landdistrikter med gode rammer for erhverv og turisme, siger Ole K. Larsen i pressemeddelelsen og uddyber:
- Ved at gentænke brugen af kunst- og bygningsværker skaber Art Barns store oplevelser i spændingsfeltet mellem samtidskunst og historisk arkitektur, mellem nutid og fortid, mellem globalisering og lokal kulturarv, og vi ser frem til at følge udviklingen af projekterne.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?