Langt mellem ansøgerne

Efter nogle drøje år i kølvandet på finanskrisen, går det igen godt for dansk økonomi. Beskæftigelsen var ifølge Danmarks Statistik i april på 2.736.600. Arbejdsgiverne har færre ledige hænder at tage af, og der er rift om de dygtige medarbejdere.

Det gælder også i landbruget, hvor der med jævne mellemrum råbes om mangel på kvalificeret arbejdskraft og risiko for flaskehalse.

- Vi får flere opgaver, hvor landmænd beder om hjælp til rekrutteringsopgaver. Det er tidskrævende at finde medarbejdere, og det sker ofte, at der ikke kommer mere end én ansøgning til en stililing, eller at der måske slet ikke kommer nogen ansøgninger. Det gælder særligt ved faglærte stillinger som fodermester, driftsleder eller afdelingsleder, men det kan også ske med elevstillingerne, siger Tove Goldbeck, der er ledelses- og rekrutteringskonsulent hos rådgivningsvirksomheden VKST.

Værst står det ifølge Tove Goldbeck til inden for svine- og kvægproduktion, hvor det kan være meget svært at skaffe kvalificerede medarbejdere. Samtidig er det også blevet sværere at få gode udenlandske medarbejdere, da de har fået bedre forhold i hjemlandet.

- Når vi ser på en typisk klasse på landbrugsskolerne, er der typisk 20 planteelever, fem kvæg-elever og tre svine-elever. Så især husdyrproducenterne skal være hurtigt ude for at fange nyuddannede landmænd og virksomhedsledere, fortæller Tove Goldbeck.

Men også i planteproduktionen opleves der i stigende grad mangel på kvalificerede ansøgere.

- I opsvingstider er der som regel bedre jobmuligheder i entreprenørbranchen, hvor en del landmænd søger hen. Hvis du kan få 100 kroner mere i timen i entreprenørbranchen, trækker det, forklarer Tove Goldbeck.

Hun vil dog ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med lønstigninger for at tiltrække arbejdskraft.

- Landbruget er en god arbejdsplads. Der har i landbruget været en tradition for, at man ikke gav lønstigninger, men når man gør det i andre brancher, kan landbruget blive nødt til at gøre det samme. Før finanskrisen så vi også lønstigninger, og man er jo nødt til at gøre noget, som Tove Goldbeck siger.

Hos VKST arbejder hun blandt andet med at opkvalificere ansatte og ansøgere til stillinger i landbruget.

- Hvis ansøgerne ikke kan opfylde alle kravene, må vi overveje at få dem oplært og lægge noget viden ovenpå, det kan være både fagligt og ledelsesmæssigt. Her må ejeren typisk ind over, og så supplerer vi med akademikurser i ledelse. Vi kan også gå ind og se på, hvordan vi kan opkvalificere de medarbejdere, som allerede er på arbejdspladsen, fortæller hun.

- De elektroniske medier som Facebook giver også nye muligheder. Unge er gode til at dele opslagene med hinanden, og det giver nogle reaktioner, fortsætter Tove Goldbeck.

Hun understreger, at der er mange dygtige ledere i landbruget.

- Problemet er bare, at vi ikke har nok af dem, for eksempel inden for svineproduktion, hvor Høng og Dalum Landbrugsskoler uddanner mellem 5 og 8 om året, men det er kun en fjerdedel af, hvad der er behov for i svineproduktionen, siger Tove Goldbeck.

Hun mener, at svine- og kvægproduktion er spændende, så det er mærkeligt, at mange ser bort fra et arbejde i husdyrbranchen.

- Men det kunne måske have noget med image at gøre. Nogle mennesker synes jo, vi er dyremishandlere. Så det handler om at få fortalt allerede i folkeskolen, at det er spændende at passe grise og kalve. Der kan også være en udfordring i arbejdstiderne i landbruget, men på den anden side har mange andre brancher også skæve arbejdstider, siger hun.

- Landmanden kan også selv gøre noget, han skal sørge for en god arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig godt behandlet. Hvis de ikke bliver det, rygtes det hurtigt, som hun siger.

Tove Goldbeck har også kontakt til landbrugsskolerne, når hun hjælper landmænd med at rekruttere medarbejdere. Men headhunte nogen fra andre virksomheder kan hun ikke.

- Så ville vi hurtigt blive uvenner med vores kunder. Kun når medarbejderen selv har meldt sig på banen, at han forlader sin arbejdsplads, kan vi bruge ham i rekrutteringen, fortæller hun.

Det egentlige hovedproblem er, at der uddannes for få. De sidste 10-15 år har der ifølge Tove Goldbeck manglet elever på landbrugsskolerne, hvor der samtidig er et kæmpe frafald, eller en zapper-kultur, som hun kalder det, hvor unge vælger uddannelser til og fra.

Manglen på arbejdskraft kan få betydning for både fødevaresektorens økonomi og produktiviteten på den enkelte bedrift. Tove Goldbeck har dog ikke endnu oplevet en landmand, som ligefrem har valgt at stoppe produktionen på grund af mangel på arbejdskraft, men derfor kan der jo godt være nogle derude, der har givet op, fordi det er blevet for svært og givet for meget bøvl, som hun siger.

Landbrugsnyt har talt med Jacob Huge-Jakobsen, som driver svineproduktion med 2.000 søer på Kratskovgård på Nordfalster, for at høre om hans erfaringer med rekruttering af arbejdskraft.

- Vi står lige nu i en situation, hvor et rumænsk ægtepar, vi havde ansat, er rent hen over natten. Det er første gang, vi har prøvet det. Det dukkede ikke op om morgenen og var pludselig ikke længere, hvor de boede, fortæller Jacob Huge-Jakobsen, som normalt har 15 medarbejdere ansat.

- Det betyder jo, at de andre medarbejdere må fylde hullet, indtil vi får nogle nye ansat. Du når ikke ud i alle hjørner, når du mangler nogen, men umiddelbart kan vi godt holde produktionen kørende, siger Jacob Huge-Jakobsen og fortsætter:

- 7-9-13 så har vi ikke haft problemer med at skaffe faglærte.

Når han skal finde nye medarbejdere, sker det både ved mund til mund-metoden, Facebook og Jobnet. Når det kommer til udenlandsk arbejdskraft bruger han Agrojob Danmark.

- Der er mange årsager til, at vi bruger udenlandsk arbejdskraft. Det er nok kommet som følge af, at vi ikke har kunnet få danskere ind til det arbejde, og når du har succes med det spor, så forfølger du det, siger Jacob Huge-Jakobsen, som har de udenlandske medarbejdere boende på gården.

Han oplever desuden, at de udenlandske medarbejdere, der kommer herop i dag, er mindre veluddannede end tidligere.

- Hvor de før var velkvalificerede, har de i dag måske kun en grundskoleuddannelse, siger han.