Aftale åbner for nye sommerhusgrunde på Lolland

Et større antal nye sommerhuse kan være på vej på Lolland.

Det er en ny politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der giver mulighed for at udstykke 168 nye sommerhusgrunde i Lolland Kommune.

Hvor de nye grunde konkret skal udstykkes, melder historien ikke noget om, men de lollandske grunde er en del af en pulje, som åbner for at udstykke ialt 2.187 nye sommerhusgrunde i 20 kystkommuner rundt om i landet.

Flest grunde må der udstykkes i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har fået tildelt 483 grunde, mens Syddjurs må udstykke 340. De fleste af de 20 kommuner har dog kun fået lov at udstykke et to-cifret antal grunde, så Lolland Kommunes 168 hører til i den høje ende.

Guldborgsund Kommune er ikke blandt de kommuner, som har fået lov at udstykke yderligere. Det er kommunerne selv, der har søgt om de nye udstykninger, og 25 kystkommuner har søgt, men fem har fået afslag, fordi ansøgningen ikke var baseret på en vedtaget kommuneplanstrategi, hvilket var et krav.

Det er en ændring i planloven, der har givet mulighed for udlægning af op til 6.000 nye sommerhuse på landsplan i kystnærhedszone under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde tilbageføre, fremgår det af aftaleteksten.

Det betyder dog ikke, at Lolland Kommune nødvendigvis har afskrevet 5.000 potentielle sommerhusgrunde til gengæld for at få 168 nye. Partierne bag aftalen er nemlig enige om, at kommuner, der anviser sommerhusgrunde til tilbageførsel, vil få mulighed for at udlægge et tilsvarende antal nye sommerhusgrunde i forholdet 1:1 i det omfang,
de har søgt om det.

Aftalen rummer dog også mulighed for, at der kan udstykkes op til 1.000 nye sommerhusgrunde uden, at andre grunde bliver tilbageført, og her har politikerne sagt ja til, at de 750 kan blive udstykket nu. Det fremgår dog ikke hvorhenne i landet, de ekstra grunde ligger.

Aftalen handler ikke kun om sommerhusgrunde. Den indebærer også en styrkelse af naturen i forbindelse med Grønt Danmarkskort, yderligere midler til statslig skovrejsning, så der samlet kan etableres yderligere cirka 150 hektar bynær såkaldt drikkevandsskov samt penge til mindst 35 hektar urørt skov på private arealer rundt om i landet.