Bedste venner på Dølle: Dét har vi aldrig prøvet før

LOLLAND-FALSTER: Sveden pibler ned af panden på en ung mand, mens den pulserende lyd af boksesække, der korporligt straffes, fylder et helt træningslokale.

Året er 2011 i Nykøbing F. Bokseklub, og ind kommer en blot 21-årig og to meter høj nykøbingenser, Kem Ljungquist, som er klar til at prøve kræfter med boksning for første gang.

Han bliver mødt af sin makker, Andreas Lynggaard, som har overtalt både ham og en fælles kammerat om at prøve boksning af.

- Jeg kunne se, han kunne lide det. Det var tydeligt for alle, at der var tale om et sindssygt talent. Han er stor, og det er sjældent, at sværvægtere er så atletiske samtidig. Vores træner så hurtigt et lys i ham, siger Andreas Lynggaard om det første syn af Kem Ljungquist i ringen.

De to professionelle boksere har været en del af hinandens bokserejse lige siden dén dag i den lokale bokseklub.

Nu skal de begge kæmpe om titler til årets Døllefjelde-Musse Marked om en uge. Kem Ljungquist skal bokse om en IBF International titel i sværvægt, mens Andreas Lynggaard skal bokse om let sværvægt-titlen i et af de mindre forbund, WBF.

Sammen i en solo-sport

Det er en hård skole i Nykøbing F. Bokseklub.

Som en uprøvet, ung, to meter høj falstring hurtigt finder ud af, er klubben ikke bange for at teste atlet-spirer helt til grænsen fra dag ét.

Kem Ljungquist får et højre hook og en tur i kanvasset som velkomstgave af en af trænerne, og selvom det ville være nok til at skræmme de fleste væk, så fortsætter den høje falstring med at knokle på.

Den fælles kammerat faldt fra, men de to tilbage blev med tiden venner for livet med opbakning til hinanden i verdens - på mange måder - ellers mest selvstændige sport.

- Det er en ensom sportsgren på nogle måder. Det gode ved Lynggaard er, at når man er venner med ham, så har han altid din ryg, og du hører ham aldrig sige et dårligt ord om andre. Han er altid ordentlig, siger Kem Ljungquist.

To forskellige fightere

Det er stilhed før stormen i Frederiksberg Hallerne.

Som bassen bryder ud til hans egen sang, "Discofinger", går Andreas Lynggaard målrettet ind i ringen til, hvad der vil blive hans mest skelsættende kamp mod ubesejrede Jonas Madsen i 2018.

Hærget af dårlige beslutninger, fester op til kampen og fokus alle andre steder, end det burde være, formår falstringen alligevel at give modstanderen kamp til den absolutte streg, i hvad mange senere ville kalde en af de mest underholdende danske kampe i nyere tid, som nykøbingenseren taber knebent.

Herfra skulle der gå fem år, før man igen så Andreas Lynggaard vinde i en boksering, 5. marts i år til Danish Fight Nights stævne i Albertslund, mens Kem Ljungquists stemme var tydelig gennem hele sangen, som han guidede sin ven gennem en rusten opstart.

- Han laver underholdende kampe. Han kan virkelig skabe en kamp, og det er ikke alle, som kan det. Jeg gør bare det, der skal til for at vinde. Lynggaard kæmper med hjertet i ringen, han giver en stor del af sig selv til publikum, siger Kem Ljungquist.

Det betyder derfor også en hel del for den lokale bokser, at han har fået genoplivet sin karriere, og at han nu kan bokse under Team Ljungquist-banneret - hans kammerats egen promotor-virksomhed.

- Vi kan få vores livs aften sammen begge to. Han har støttet mig, og jeg har støttet ham, men vi har aldrig haft mulighed for at bokse samme aften, siger Andreas Lynggaard.

Ordene bliver sendt tilbage mod vennen gennem over et årti.

- Jeg synes, det er dejligt, han har fundet glæden ved boksning igen, og jeg så gerne, at han oplevede de ting, han drømte om indenfor boksning. Jeg får oplevet nogle mål, og det ønsker jeg også for ham, siger Kem Ljungquist forud for sin egen skæbnesvangre titelkamp mod den tidligere Tyson Fury-modstander, 44-årige Sefer Seferi fra Albanien.