Blodigt døgn på himlen over Lolland-Falster

Himlen over Lolland-Falster var tung af krudtrøg, død og ødelæggelse for 80 år siden.

Den 9. april 1944 lettede hele 542 allierede bombefly fra baser forskellige i England. Kursen gik over Nordsøen direkte mod Danmark. Over Lolland delte den enorme formation sig og satte kursen sydover mod forskellige bombemål i Nazityskland. Flyene havde hver en 10 mands besætning og en bombelast på cirka fire tons.

En gruppe på 33 B-17-fly havde Forcke-Wulff flyfabrikken i Poznan som mål, hvor de foretog en præcisionsbombning på trods af kraftig beskydning fra jorden.

Efter bombningen satte flyene kursen nordpå igen, hvor de øst for Bøtø på Falster blev angrebet af en gruppe tyske Juncker-88. To bombefly blev ramt. Langs den sydlollandske kyst blev formationen atter angrebet af tyske Forcke-Wulff 190. Endnu fire af de allierede bombefly gik tabt.

Lokalhistoriker Ib Walbum, Langø, har afdækket de seks flys skæbne i luftrummet over Lolland-Falster for 80 år siden. Læs hans omtale her:

Bøtø, sydøst for Nykøbing F.

Fly: Boeing B-17. Besætning: 10 personer.

Flyet blev ramt af flak over målområdet og senere også af raketter fra angribende Juncker 88. Flere udfoldede faldskærme blev observeret, inden flyet ramte vandet, men alle besætningsmedlemmer omkom. De havde fløjet mellem 17 og 27 togter.

Tre besætningsmedlemmer blev senere fundet og begravet. En i Nykøbing F., en på Svinø og en i Tyskland. De resterende syv er aldrig fundet.

Begravelsen på Østre Kirkegård i Nykøbing F. skete 2. august 1944. Klokken 5 om morgenen ankom otte tyske soldater til kirkegården og gravede en grav på det anviste sted.

Af flyets papirer fremgik det, at flyveren var katolik, derfor kom den stedlige katolske præst og foretog jordpåkastelsen. Inden formiddagen var gået, var graven smykket med både små blomsterbuketter og kranse med bånd i, røde-hvide-blå farver, hvilket ikke behagede tyskerne.

For at forhindre yderligere blomsterhyldest blev der sat vagt ved graven. Tyskerne satte et birketræskors med navnet på graven. Dette blev efter krigen erstattet af et monument, bekostet af Nykøbing F. Marineforening.

Østersøen, sydvest for Gedser.

Fly: Boeing B-17. Besætning: 10 personer.

Under beskydning over Østersøen af Forcke-Wulff 190 brød de to inderste motorer i brand. Piloten forsøgte at slukke ilden på følgende måde: Han trak flyets næse op og holdt det i denne position et kort øjeblik. Derpå gik han i et kraftigt dyk for på denne måde at slukke branden.

Flyet blev set flade ud i lav højde over havet, tilsyneladende under kontrol, men styrtede umiddelbart efter ned. Samtlige besætningsmedlemmer mistede herved livet.

Fire besætningsmedlemmer blev senere fundet og ligger begravet. En på Svinø, en i Odense og to i Tyskland. Seks blev aldrig fundet.

Rødsand, sydvest for Nysted.

Fly: Boeing B-17. Besætning: 10 personer.

Under kraftig beskydning blev halepartiet beskadiget, og haleskytten sprang ud med faldskærm. Piloten forsøgte at nødlande på Rødsand, men flyet tippede herunder rundt og landede på ryggen ude i vandet, hvorved alle besætningsmedlemmerne omkom.

Tyskerne bjærgede i de følgende dage ni lig fra vraget, der lå på ryggen med hjulene stikkende op af vandet. Senere blev også selve vraget bjærget, men man fandt aldrig resten af halepartiet.

Nogen tid efter drev liget af haleskytten ind på kysten ved Nysted. Alle 10 omkomne besætningsmedlemmer blev begravet på Svinø. Ved havnen i Nysted er rejst en mindesten med propellen fra flyet samt navnene på de 10 omkomne flyvere.

Hellinge, øst for Nakskov.

Fly: Boeing B-17. Døbt af besætningen “Bar Fly”.

Under angreb fra flere Forcke Wulff 190’ere blev flyets to inderste motorer skudt i brand, og den midterste del af kroppen blev også ramt, hvorved to besætningsmedlemmer omkom.

Flyet var meget ødelagt og i brand, men efter at piloten havde fået kontrol over flyet, forlod 1. piloten, navigatøren og bombeskytten flyet fra forreste nødluge. Alle tre landede i vandet syd for Kramnitse og druknede, og umiddelbart efter flyet var kommet ind over land, begyndte besætningsmedlemmerne fra flyets bagerste del at springe ud i faldskærm. Et af dem landede dog i vandet og druknede. Hans lig drev senere ind på kysten ved Maglehøj. Han blev begravet på Dannemare Kirkegård.

Af de fire, der nu var tilbage, sprang de tre ud og landede syd for Tillitse. Trods hjælp fra lokalbefolkningen til videre flugt blev de alle taget af tyskerne.

Af de seks omkomne er en aldrig blevet fundet, og de resterende er begravet: Tre på Svinø, en på Agersø og en i Dannemare.

Ryde, østsydøst for Nakskov.

Fly: Boeing B-17. Besætning: 10 personer. Døbt af besætningen “The Lonesome Poolcat”.

Over målet blev flyet ramt af flak. Nummer 3 motor satte ud, og radiooperatøren blev ramt i det ene ben. Da flyet nåede Lolland, kom det i luftkamp med to Forcke Wullf 190, som det lykkedes dem at nedskyde begge to.

Piloten på B-17 foretog en perfekt nødlanding på en mark ved Ryde og Ryde gamle skole. Den sårede radiooperatør blev transporteret til en nærliggende vej af et par besætningsmedlemmer, mens resten forsøgte at sætte ild til flyet ved at samle brandbart materiale, overhælde det med benzin og antænde med en signalpistol.

Branden fængede, da de ni besætningsmedlemmer flygtede mod skoven, men den gik hurtigt ud, og tyskerne kunne i de efterfølgende dage skille flyet ad og sende det til Rechlin i Tyskland som reservedele for en mindre tysk flyenhed, der anvendte allierede fly.

Den sårede radiooperatør blev hurtigt hentet af Falck og bragt til Nakskov Sygehus, hvor lægerne MacDougal og Aage Astrup reddede hans ben. Den 9. august blev han udskrevet fra sygehuset, og efter et par dages ophold på et tysk hospital i København blev han med tog transporteret til Tyskland. Efter ophold i flere forskellige fangelejre blev han 5. maj 1945 befriet af russerne i fangelejren Stalag Luft I i Barth på Rugen.

Af de ni besætningsmedlemmer, der flygtede, blev tre taget til fange af tyskerne i en garage i Sakskøbing 10. april, mens to andre blev taget til fange i nærheden af nødlandingsstedet, nemlig ved Ryde Kirke, hvor de havde gemt sig, men blev opdaget af en lokal nazist, som sendte bud efter tyskerne. Inden da havde de dog modtaget en del hjælp af graveren og dennes datter.

To andre besætningsmedlemmer fik hurtigt kontakt med hjælpsomme personer i området, og 29. april var de velbeholdent tilbage i England.

De sidste to besætningsmedlemmer, som begge var af polsk herkomst, endte på dramatisk vis også med via Sverige at komme tilbage til England.

Kilder:

Anders Bjørnvad: Faldne allierede flyvere, 1939-1945

Lokalaviser fra sommeren 1944 og foråret 1945

Commonwealth War Graves Commission,

Samt utallige interviews med lokale beboere.