Annonce
Lokal nyt

Blokade mod husrenovering

Foto: Anders Knudsen

Polsk firma som tidligere har arbejdet på Slotsbryggen i Nykøbing er igen i søgelyset hos faglige organisationer.

En ganske almindelig indendørs renovering af en villa på Pandebjergvej i Nykøbing er gået hen og blevet en sag for 3F og de øvrige fagforbund under LO.

Håndværkerne, der arbejder i huset er nemlig fra Polen, og det polske firma, de arbejder for, har hverken tegnet dansk overenskomst eller meldt sig ind i Dansk Arbejdsgiverforening, og nu har 3F mistet tålmodigheden med Uslogova, som firmaet hedder.

Det er nemlig det samme firma, der var i fokus i sommer, da de arbejdede på Slotsbryggen. Her var de udover de faglige forhold også i myndighedernes søgelys, fordi håndværkerne overnattede i det erhvervslejemål, de var i gang med at renovere.

- Vi har været i kontakt med dem siden maj måned, da de begyndte at arbejde på Slotsbryggen. Vi har aftalt overenskomstmøder med dem tre gange, men de har meldt afbud alle tre gange.

- Derfor varslede vi en lovlig blokade og sympatikonflikt den 4. september, og det er så den, der er trådt i kraft i mandags, forklarer Bjarne Jensen, der er næstformand i 3F Midtlolland.

Sympatikonflikten omfatter alle, der er underlagt Dansk Arbejdsgiverforening og gælder også virksomheder, der eventuelt blot vil levere materialer til renoveringsarbejdet på Pandebjergvej.

- Når de arbejder i Danmark, må de også respektere, at vi forlanger lige arbejdsvilkår, siger Bjarne Jensen og tilføjer:

- Deres formand taler lidt dansk, og han har været ude at snakke lidt med os. Han synes, at de giver en fornuftig løn, men det kan vi ikke bruge til noget, når vi ikke har nogen dokumentation for det. Vi formoder, at de arbejder for polske lønninger.

Han understreger, at blokaden og konflikten ikke er rettet personligt mod beboerne i det hus, der er ved at blive renoveret.

Da Uslogova første gang blev omtalt i Folketidende i forbindelse med arbejdet på Slotsbryggen i sommer, var virksomheden heller ikke registreret i det såkaldte RUT-register (Registret for Udenslandske Tjenesteydere), men det er de nu - frem til udgangen af denne måned, oplyser Bjarne Jensen fra 3F.

Det er 3F Midtlolland, der tager sig af sager indenfor træindustrien og murerarbejde på hele Lolland-Falster, og det er forklaringen på, at afdelingen fra Midtlolland opererer i Guldborgsund Kommune.

Ifølge Bjarne Jensen bor og arbejder der fem polske håndværkere i huset i øjeblikket. Han tilføjer, at Uslogova har 18 medarbejdere i Danmark i øjeblikket. Nogle af dem er ansat på en byggeplads i København, og også her bliver de fulgt tæt af 3F og en række andre faglige organisationer.

- Vi håber, at de bliver møre på et tidspunkt og tegner dansk overenskomst eller melder sig ind i Dansk Arbejdsgiverforening, slutter Bjarne Jensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beboerne i huset på Pandebjergvej.

  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM