Ulykken betød, at kvinden - der i dag er 55 år - var sygemeldt i en periode og har fået et varigt mén, og hun anlagde derfor en civil retssag for at få erstatning. Sagen anlagde hun mod NFH Supporters og den mand, som havde sat storskærmen op, men de to parter afviste kvindens krav. De bestred ikke, at ulykken var sket, og at kvinden havde fået gener, men mente ikke, at de var ansvarlige for, at et vindstød fik skærmen til at vælte.
Var ansvarlige
Men onsdag faldt der dom i sagen, og Retten i Nykøbing gav kvinden medhold. NFH Supporters og manden blev dømt til i fællesskab at betale kvinden 68.348,50 kroner, svarende til 40.000 kroner for det varige mén og 27.000 kroner i svie og smerter plus lidt renter. Det oplyser dommer Anne Bundgaard fra Retten i Nykøbing.
Retten fandt nemlig, at NFH Supporters og manden var ansvarlige. Det skyldes, at NFH Supporters havde haft et arrangement på torvet, hvor medlemmer af fanklubben havde betalt 100 kroner for at deltage i en fællesspisning på Café Dehlias, inden de på storskærmen skulle se NFH spille mod Odense. Og NFH Supporters havde betalt for at få storskærmen sat op af den dømte mand.
Annonce
Vi er videre
Dermed kan de - mener retten - anses som arrangører med erstatningsansvar. NFH Supporters anførte ellers, at klubben ikke havde lavet et offentligt arrangement, og at den ikke havde bestilt storskærmen hos den dømte mand - aftalen var lavet med et firma, der så havde sat ham til at stille den op. Og han forklarede på sin side, at han blot var en frivillig, der havde hjulpet til og ikke kunne holdes ansvarlig for et hændeligt uheld.
Men retten så altså anderledes på det. De dømte har nu en frist på fire uger til at beslutte, om de vil anke. Det vil NFH Supporters dog ikke gøre, fortæller formand Per Harding Madsen.
- Vi tager dommen til efterretning og siger "Retten har talt. Det var det". Der er ikke andet at gøre.
Vi tager dommen til efterretning og siger "Retten har talt. Det var det". Der er ikke andet at gøre.
Per Harding Madsen
I princippet kunne I anke?
- Ja, men det gør vi ikke. Vi er videre, og så er der en kamp i morgen, vi koncentrerer os om.
Folketidende har talt med kvinden, der dog ikke ønsker at kommentere dommen.
En kvinde brækkede sin ankel, da storskærmen væltede ned over hende. PrivatfotoPrivatfoto
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik