Lolland-Falster Brandvæsen fik 7:40 en melding om bygningsbrand på Havnepladsen i Bandholm, og da brandvæsenet nåede frem konstaterede de, at der var brand i en silo med over 30 tons raps.
Da Folketidende talte med indsatsleder i Lolland-Falster Brandvæsen, Andreas Hornbæk Nielsen, 10:05, var brandvæsenet stadig i Bandholm, og forventede, at de kunne komme til at være der i et stykke tid, selvom branden var under kontrol.
- Vi skal sikre os, at det ikke blusser op eller spreder sig, sagde indsatslederen.
Og da Folketidende talte med indsatslederen 12:30, var brandvæsenet først på vej væk fra siloen.
Forklaringen på, at det tog så lang tid, er, at brandvæsenet blev nødt til at fjerne de mange tons raps for at sikre sig, at en brand ikke blussede op.
Artiklen fortsætter under billedet.
Brandvæsenet skulle fjerne mange tons raps Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
Politi i Bandholm
Det var ikke kun brandvæsenet, som var til stede ved Bandholm, også politiet rykkede ud, men betjentene forlod havnebyen igen klokken 9:40.
- Der har været noget røgudvikling i forbindelse med noget brand omkring tagkonstruktionen, men der har ikke været brand i selve indholdet i siloen, fortæller Anders Dahl, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
På nuværende tidspunkt kan Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke sige noget om årsagen til branden, men ingen er kommet til skade, oplyser vagtchefen.
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst